- Vi har tid til at lytte: Her er ordningen, der ikke er råd til i Aarhus

- Ligger du på gulvet? Ok, jeg sender hjælp ud til dig.

Det er sen aften på brandstationen i Fredericia og Susanne Rasmussen har netop besvaret et nødkald fra en ældre kvinde, der er faldet i sit hjem og ikke selv kan komme op.

TV2 Østjylland har fået lov at følge Susanne Rasmussen og kollegaen Marianne Seeberg på deres aftenvagt, hvor de håndterer henvendelser fra borgere i Kolding og Fredericia kommuner, der er udstyret med et nødkald.

- Hvis de føler sig virkelig utrygge, kalder de måske tre, fire gange på fem minutter. Så ved vi jo godt, at det ikke er fordi, de ikke har forstået, at vi er på vej, men fordi det skal være nu. De er jo utrygge og kede af det, og så kan det ikke gå hurtigt nok med, at hjælpen kommer frem, fortæller Susanne Rasmussen.

Lå på gulvet i syv timer

Det var præcis den situation, nu afdøde Tove Dreyer var havnet i, da hun faldt i sin lejlighed i Viby tilbage i september. Som TV2 Østjylland tidligere har fortalt, trykkede den 97-årige kvinde på sit nødkald, men hjælpen kom ikke. Derfor trykkede hun igen og igen de følgende timer, men hjælpen udeblev.

Seks gange trykkede Tove Dreyer forgæves på sit nødkald, og først efter syv timer fik hun hjælp af en medarbejder fra Aarhus Kommune. Hun døde tre uger efter faldet, og Aarhus Kommunes nødkaldsordning blev efterfølgende kritiseret af både Tove Dreyers efterladte, Ældre Sagen og FOA Aarhus.

Til forskel fra ordningen i Fredericia og Kolding, hvor nødkaldene besvares af en bemandet telefoncentral, er det i Aarhus Kommune de udkørende sosu-medarbejdere, der skal finde tid til at håndtere nødkaldene mellem deres andre opgaver. Og hvert opkald tager tid, viser en analyse. Sosu-medarbejderne bruger i gennemsnit 16 minutter pr. opkald.

Analyser anbefaler en bemandet central

TV2 Østjylland har i en rundspørge til landets 98 kommuner undersøgt, hvilke modeller der anvendes. 75 kommuner har svaret, og 35 af dem har valgt den decentrale model, hvor nødkaldet går til hjemme- eller sygeplejen, som det sker i Aarhus. 29 har en telefoncentral hos eksternt firma eller en brandstation, som i Fredericia, mens 11 kommuner kører med en blandet løsning.

I Østjylland benytter næsten alle kommuner den decentrale model, hvor kaldet håndteres af hjemme- eller sygeplejen. Silkeborg og Horsens har valgt en blanding af de to modeller.

Flere analyser slår ellers fast, at modellen med en bemandet telefoncentral giver den største tryghed for borgerne. Senest var det en analyse bestilt af Aarhus Kommune efter sagen om Tove Dreyer, hvor alle interviewede anbefalede, ”at der etableres en central besvarelse af nødkald bemandet med sundhedsfaglige medarbejdere.”

Der blev blandt andet lagt vægt på, at den nuværende løsning kan udfordre borgersikkerheden.

Kvalitet koster

Den løsning er imidlertid også den dyreste.

Analysen anslår, at det vil koste 3,5 millioner kroner ekstra årligt at operere med en bemandet central i Aarhus. Det har været afgørende for, at Aarhus Kommune holder fast i den decentrale model, til trods for at analysen også pointerer, at det er ”yderst vigtigt, at økonomien ikke står alene som baggrund for den endelige beslutning”.

Aarhus Kommunes prioritering kritiseres da også fra flere sider.

- Aarhus Kommune har fået lavet to undersøgelser som begge viser, at deres ordning med nødkald er uhensigtsmæssig. Det er uforståeligt for os, at man vælger at fastholde den løsning, for i sidste ende kan det handle om liv og død, siger seniorkonsulent i Ældre Sagen Dorthe Bjerremand Erichsen.

Hun bakkes op af direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

- Det er ikke i orden. Det skal ikke være postnummeret, eller hvilken kommune man bor i, der er afgørende for, om man får en ordentlig hjælp, hvis der er brug for det, siger han.

- Vi har altid tid til lige at snakke

På Brandstationen i Fredericia har Susanne Rasmussen netop håndteret endnu et nødkald, hvor en kvinde er faldet på badeværelset. Hjælpen er på vej.

- Vi har altid tid til lige at snakke med dem. Vi står ikke med noget andet, ligesom en hjemmeplejer gør. De står jo og servicerer og hjælper en anden borger. Vi har tid til at lytte på dem og høre, hvad det er de siger, fortæller Susanne Rasmussen.

Kollegaen Marianne Seeberg er enig.

- Vi kan sikre os, at borgerne får ens service, uanset om de kalder fem, ti eller en gang. Det synes jeg, de skal være trygge ved.

Kolding og Fredericia Kommuner oplyser til TV2 Østjylland, at det er et spørgsmål om tryghed for kommunernes ældre borgere, og at modellen med en telefoncentral er deres foretrukne løsning – også selv om den er dyrere end andre løsninger.

Rådmand: Fungerer udmærket

I Aarhus har politikerne prioriteret anderledes, og kommunens rådmand for Sundhed og Omsorg, Christian Budde (V), har tidligere forsvaret den decentrale model, hvor kommunens sosu-medarbejdere håndterer nødkaldene.

Han gentager i dag, at den løsning, kommunen har, ifølge ham, er fin, men at han gerne så, at den blev byttet ud med en central. 

Pengene kan bare ikke findes i budgettet, påpeger han.

- Jeg kan ikke finde 3,5 million i mine skuffer. Så vi skal have tilført 3,5 million kroner i nye penge til sundheds - og omsorgsområdet, som skal målrettes en ny nødkaldsordning. Hvis der er et politisk flertal, som vil prioritere det, så får vi det. Får vi ikke det, er jeg også helt tryg ved den model, vi har i dag. For den er glimrende, siger Christian Budde.

Christian Budde oplyser, at han vil bringe forslaget på banen til budgetforhandlingerne i efteråret.