Zigzaggende vildmand spytter 72-årig kvinde i ansigtet
Politi vil meget gerne have fingre i to yngre mænd
En 72-årig kvinde og hendes 34-årige søn fik sig onsdag aften en rigtig kedelig oplevelse, da de kørte i bil i Aarhus.
Kvinden sidder på bagsædet i bilen, mens hendes søn fører bilen på Viborgvej i Aarhus Vest.
Mens de kører, bliver de opmærksomme på to mænd, der på henholdsvis en motocross og en scooter kører vildt og zigzagger ind og ud mellem bilerne.
Sønnen dytter af de to mænd, da deres kørsel kan være farlig for de øvrige trafikanter på vejen.
Det falder dog ikke i god jord hos manden på motocrossen, og det viser han, da bil og motocross kommer til krydset ved Hasle Ringvej.
- Sønnen forklarer, at føreren af motocrossen kører op på siden af ham og ødelægger sidespejlet, hvorefter han spytter ind ad vinduet, så spyttet rammer hans mor, der sidder på passagersædet, siger Jeanette Løv Rasmussen, der er kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi.
Helt utilstedelig opførsel
Efter manden har sparket sidespejlet i stykker og spyttet på den ældre kvinde, kører han og manden på scooteren videre fra stedet.
Østjyllands Politi vil meget gerne have fingre i de to mænd.
- Det er selvfølgelig helt utilstedelig at køre zigzag og begå hærværk og spytte på en person, der sidder inde i en bil, siger Jeanette Løv Rasmussen fra Østjyllands Politi og fortsætter:
- Hvis der er nogen, der har oplysninger om dem, eller kan genkende dem ud af fra signalementet, vil vi selvfølgelig gerne i kontakt med dem.
Hvis man mener, at man har oplysninger, der kan hjælpe politiet i sagen, kan man kontakte politiet via 114.
Signalement af de to mænd
A:
- Mand
- Afrikansk af udseende
- Ca. 20-25 år
- Ca. 180-190 cm.
- Muskuløs af bygning
- Brun i huden og sort, kort hår
- Iført mørke shorts og mørk t-shirt
- Kørende på hvid crosser med neongul beskyttelse ved hænderne
- Mand
- Afrikansk af udseende
- Ca. 15-20 år
- Ca. 175-180 cm.
- Spinkel af bygning
- Brun i huden og sort, kort hår
- Ingen skæg
- Iført mørke shorts og mørk t-shirt
- Kørende på koksgrå scooter