AGF tester 19-årig angriber fra Sierra Leone
19-årige Mustapha Bundu træner med hos AGF i de kommende dage
Der er muligvis forstærkning på vej til AGF fra de mere eksotiske himmelstrøg.
I hvert fald meddeler klubben, at 19-årige Mustapha Bundu fra Sierra Leone skal træne med i de kommende dage.
Den 19-årige mand er født og opvokset i Sierra Leone, men har boet nogle år i England, hvor han har studeret, oplyser AGF.
Her har han også spillet fodbold for klubben Hereford FC, som befinder sig meget langt nede i de engelske rækker.
Læs også:
Derfor ville det da også være noget af et fund, hvis den 19-årige spiller kan imponere nok til at sikre sig en kontrakt i AGF.