AGF-træner fravalgte Sana: Han havde brug for en pause

Tobias Sana var ikke med i kampen mod FCN, da han havde behov for en pause, siger AGF-træner David Nielsen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
David Nielsens udtog ikke en af AGFs største offensive profiler til aftenens kamp i Farum. Foto: Anders Kjærbye - Ritzau Scanpix

AGF var uden en af holdets helt store profiler, da holdet mandag aften tabte med 0-1 til FC Nordsjælland i Superligaen.

Cheftræner David Nielsen havde nemlig udeladt svenske Tobias Sana, som heller ikke var at finde på bænken.

- Han har haft behov for lidt fri, og det har vi givet ham, siger David Nielsen.

29-årige Sana har spillet 15 superligakampe for aarhusianerne i denne sæson, og han er startet inde i de seneste 11 ligakampe.

De øvrige AGF-spillere gik til stålet, men fik ikke point med hjem til Aarhus.  / Foto: Anders Kjærbye - Ritzau Scanpix

Klar til næste kamp

- Jeg gav ham en pause og gav ham mulighed for lige at suge lidt ekstra energi til kroppen og hovedet, og så er han klar til næste kamp.

Sana står noteret for tre mål og tre assister i denne sæson, og han har været en central spiller i AGF-offensiven, der til tider har haft det svært.

Den beslutning tog vi tidligt i ugen, så det var, for at FCN kunne forberede sig lidt på det.
David Nielsen, AGF-træner

David Nielsen har vidst i nogle dage, at Sana skulle sidde over i mandagens kamp. Han var ellers en del af den kamptrup, AGF søndag offentliggjorde forud for kampen.

- Den beslutning tog vi tidligt i ugen, så det var, for at FCN kunne forberede sig lidt på det, siger cheftræneren.

Tema:

Følte sig snydt for straffe

AGF tabte mandagens kamp på et selvmål af forsvarsspilleren Pierre Kanstrup, og udeholdet følte sig i løbet af opgøret snydt for et straffespark begået mod Jens Stage.

- Det var utrolig nemt at dømme for dommeren. Han stod og så den, men han valgte ikke at dømme den. Det var hjerteskærende at se, og spillerne er topfrustrerede, siger David Nielsen.

AGF ligger nummer 11 i Superligaen, og med syv runder tilbage af grundspillet er der fem point op til sjettepladsen, der giver adgang til mesterskabsspillet.

FC Nordsjælland-AGF 1-0 (0-0)

1-0 Pierre Kanstrup (82. minut/selvmål)

 

Tilskuere: 2.044

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her