Mor og datter til USA for at føre Clinton til sejr

Foreningen Danes for Hillary skal over og lave kampagnearbejde for Hillary Clinton

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det amerikanske præsidentvalg nærmer sig, og det er en begivenhed, der er interesse omkring overalt i verden.

Således også i Østjylland, hvor en mor og en datter nok alligevel tager deres interesse en smule længere end de fleste.

De er med i foreningen Danes for Hillary, og nu skal de snart til USA og lave kampagnearbejde for præsidentkandidaten.

- Det kan være alt fra at skulle på gaden og orientere om valget til at gå fra dør til dør, som man gør meget i USA, siger Birgitte Riise Bjærge.

Hendes datter Emma Stampe skal med, og hun har stor respekt for Hillary Clinton.

- Hun er en sej kvinde, og hun har været i det politiske system i mange år, og hun er utrolig egnet til det, siger hun.

På Dokk1 i Aarhus ville alle adspurgte i dag da også stemme på Hillary Clinton ved det amerikanske præsidentvalg.

Men det betyder ikke, at hun er synderligt populær, for de ville ikke stemme på hende, hvis hun var en dansk politiker.

- Hun har fået meget kritik, men alle er ikke perfekte, og når man har været i spotlight’et så lang tid, kan man ikke undgå at lave fejl, siger Emma Stampe.

Hvorfor Hillary?

- Ja, fordi ikke Trump, kan man sige. Der er ikke nogen af dem, der er vores favoritter, men det er de to valgmuligheder, der er i øjeblikket, siger Birgitte Riise Bjærge.

Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her