Morten underviser i Counter Strike: - Det er helt genialt!

Til daglig er Morten Baden Sørensen skolelærer, men i fritiden underviser han i Counter Strike

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mårslet Esport er en relativt ny Esportsforening dannet af Laila Tolstrup Rich, fordi hun gerne så, at hendes 11-årige dreng Benjamin kom lidt mere ud af huset, når han spillede computer.

Nu stiller Mårslet Skole lokaler til rådighed, så de unge kan øve sig samtidig med, at de er sammen socialt.

Morten Baden Sørensen er skolelærer til daglig, men der er også andet, han kan lære fra sig. Han har nemlig spillet Counter Strike siden 1999, og han er børnenes underviser hos Mårslet Esport.

- Jeg synes, det er helt vildt genialt. Nu har jeg selv spillet computer i alle de år, jeg kan huske, og det her har jeg helt klar selv synes manglede, da jeg var mindre, siger Morten Baden Sørensen.

Jeg synes, det er helt vildt genialt. Nu har jeg selv spillet computer i alle de år, jeg kan huske.
Morten Baden Søren, lærer 

Han er altså meget positiv overfor, at Esport bliver mere og mere til noget, der foregår i foreningsregi, og derfor stiller han også sin viden til rådighed ganske gratis.

- Jeg har ikke andet end støtte til det, og det er også derfor, jeg er her. Jeg vil gerne være med til at facilitere det og udvikle det med det, jeg kan tilbyde, siger Morten Baden Sørensen.

Man skal have et vist kendskab til skydespillet Counter Strike for at få noget ud af Mortens undervisning. For de uindviede vil mange af hans opmuntringer og råd lyde som ren volapyk.

Hør bare i videoen øverst i artiklen.

VIDEO: Laila Tolstrup Rich har været med til at stifte esports-foreningen i Mårslet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her