Politiet anholder flere i aktion mod Loyal to Familia

Politiet fandt flere våben ved aktionen.
/

- Flere personer er blevet sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen, oplyser Østjyllands Politi.

En række personer med "en eller anden form for" tilknytning til banden Loyal to Familia er blevet anholdt på Peter Fabers Vej i Aarhus Vest lørdag.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Flere personer er blevet sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen, ligesom der blev fundet meget bandebeklædning, står der.

Der er foretaget en række ransagninger i sagerne med diverse fund til følge.
Østjyllands Politi

Aktionen er en del af Østjyllands Politis bekæmpelse af rocker- og bandegrupperinger.

- Der er foretaget en række ransagninger i sagerne med diverse fund til følge, og det vil fortsat blive efterforsket, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Politiet var lørdag massivt tilstede på Peter Fabers Vej i Aarhus. / Foto: Local Eyes

De anholdte er eller bliver løsladt i løbet af lørdag aften, tilføjer Østjyllands Politi.

Flere aktioner

Lørdagens aktion kommer kun godt en uge efter, at Østjyllands Politi anholdt 70 personer i forbindelse med uroligheder i den vestlige del af byen.

Urolighederne udsprang tilsyneladende af den københavnske bande Loyal to Familias ambitioner om at etablere sig i Aarhus.

Mandag tog Østjyllands Politi endnu et skridt i bekæmpelsen af bandekriminalitet og udførte en større ransagningsaktion på 12 adresser i Aarhus.

Ballade på Peter Fabers Vej

Peter Fabers Vej er allerede kendt af politiet. I oktober sidste år blev der fundet en bombe i en kælder i en af opgangene.

Politiet oplyser til TV2 Østjylland, at der ikke er sammenhæng mellem de to episoder.

Bomben skulle muligvis have været brugt som led i en verserende bandekonflikt. Det sagde specialanklager Lars Petersen fra Østjyllands Politi den gang under sin procedure.

Politiets mistanke rettede sig mod en 25-årig somalisk mand, der befandt sig i en lejlighed. Han blev anholdt og dagen efter fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev fængslet.

Politiet har kørt sagen for lukkede døre og holdt efterforskningen hemmelig. Siden er der rejst tiltale mod den 25-årige for fremstilling og opbevaring af bomben.

Under sin afhøring af den tiltalte forklarer anklager Lars Petersen, at der er fundet fingeraftryk fra den tiltalte på den plastikpose, som bomben var opbevaret i.

Der er også fundet dna-materiale fra den tiltalte på noget køkkenrulle, som var viklet om lunten. Men den spinkle og kronragede somaliske mand nægter at have haft noget med bomben at gøre.

I videoen øverst kan du se optagelser fra politiets aktion lørdag på Peter Fabers Vej i Aarhus Vest.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her