Den gamle købmand skæmmer landsby: Øjebæer er en kæmpe udfordring
Det har haft stor negativ betydning for Bøstrup, at der ud til hovedvejen har stået en øjebæ i mange år. Flere andre landsbyer har samme problem.
Henning Karstensen glæder sig over, at den gamle købmandsforretning i Bøstrup nær Hammel nu endelig står til at blive revet ned. Gennem mange år er det tidligere samlingssted i byen blevet mere og mere forfaldent. Til stor ærgrelse for barnebarnet til den første købmand.
- Den er en skamplet for byen. Min bedstefar åbnede købmanden i 1930'erne, han var en driftig mand, der har gjort meget for Bøstrup. Det gør ondt at se hans livsværk forfalde på den måde, siger Henning Karstensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Fra dengang i 30'erne og flere årtier frem var Bøstrup en livlig handelsby med købmandsforretning, tankstation, smed, vognmandsforretning og meget andet.
Men som så mange andre steder har udviklingen samlet forretningerne i de større byer. Det har givet de små landsbyer udfordringer med de nu forladte bygninger.
Drømte om antikforretning
- Den er kommet til at se frygtelig ud. De seneste ejere efter købmændene har troet, at de kunne drive alt muligt. Men det kan man altså ikke længere, fortæller Henning Karstensen.
Han har selv boet i Bøstrup hele sit liv i et hus blot 200 meter fra købmandsforretningen, som bedstefaren i sin tid var den første til at åbne.
Den nuværende ejer af Hammelvej 307 havde efter købet en drøm om at stable en antikforretning på benene.
- Men der var alt for meget arbejde i det, og jeg har måttet give op. Det blev simpelthen et for stort projekt, lyder det fra ejeren til TV2 ØSTJYLLAND.
Blevet til en ruin
I over 10 år har han ikke haft energi og penge til at gøre meget ved bygningen, der i mellemtiden er blevet til en ruin og et yndet tilflugtssted for rotter.
Noget som ikke ligefrem gavner Bøstrup. Især også med dens placering ud mod den trafikeret Hammelvej.
- Bygningens udseende betyder nok, at folk, som passerer, tænker 'ser Bøstrup sådan ud'? Her skal vi ikke bo, siger Henning Karstensen.
Bøstrup er langt fra den eneste landsby i Favrskov og resten af Østjylland, som står med den udfordring. Vi har tidligere kunnet fortælle historien om et hus i Lading ud mod Viborgvej, der ligeledes skæmmede byen og gav den et dårligt ry.
Er en kæmpe udfordring
I Favrskov Kommune er der blandt andet derfor nedsat et landsbyråd med 41 repræsentanter fra en lang række byer, ligesom at der sidder to politikere fra byrådet og varetager landsbyernes tarv.
Her nikker man genkendende til problematikken omkring de forfaldne bygninger og deres betydning.
- De er en kæmpe udfordring. Vi forsøger at lave stærke landsbymiljøer og hjælper med at finde den enkelte landsbys DNA og særkende. Men det er utrolig svært at skabe et DNA, hvis det første man ser i byen er sådan en rønne, siger formand for Landsbyrådet, Hanne Smedegaard (V), til TV2 ØSTJYLLAND.
Fylder mere i landsbyen
Forfaldne bygninger, der skæmmer en landsby, kan ifølge hende få betydning for huspriserne i området, for glæden ved at bo der og borgernes motivation for at skabe nye projekter.
- En ejendom fylder procentvis meget mere i landsbyen end i en by, og en øjebæ vil fylde meget i landsbybilledet, siger hun.
Derfor glæder hun sig over, at Favrskov Kommune med hjælp fra statens såkaldte nedrivningspulje kan hjælpe landsbyerne med at forskønne gennem nedrivninger. Noget som de færreste steder er muligt uden støtten.
For nylig blev 10 ud af 12 ansøgninger om nedrivningsmidler godkendt af kommunen, og i byer som Bøstrup, Voldby og Skjød bliver ruiner snart revet ned.
Nedrivningspuljer
Indsatspuljen
Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2010 blev der oprettet en indsatspulje, der var målrettet opprioritering af det fysiske miljø i yderområderne. Puljen havde en bevilling på 150 millioner kroner i 2010, og med finanslovsaftalen for 2011 vedtog et flertal i Folketinget at videreføre indsatspuljen med yderligere 100 millioner kroner. 39 kommuner var ansøgningsberettigede til puljen.
Pulje til landsbyfornyelse
Pulje til landsbyfornyelse, også kaldet nedrivningspuljen, er etableret som en del af udmøntningen af Delaftale om Vækstplan DK fra april 2013 og blev uddelt i 2014-2015 med 200 millioner kroner i begge år (2014-niveau).
Puljen blev videreført for perioden 2016-2020, og i hvert år er der afsat 55,7 millioner kroner (2016-niveau) til landsbyfornyelse. I årene 2014-2015 var 70 kommuner omfattet af ordningen. For årene 2016-2020 er 45 kommuner omfattet af ordningen grundet færre midler. For alle årene gælder det, at kommuner kan søge om tilskud til nedrivning og istandsættelse af bygninger beliggende i landsbyer med under 3.000 indbyggere eller i det åbne land.
Landsbypuljen
Med aftalen om finansloven for 2019 har regeringen og Dansk Folkeparti afsat yderligere 68 millioner kroner i 2019, 85 millioner kroner årligt i perioden 2020-2021 og 95 millioner kroner i 2022 til en ny landsbypulje, der lægges sammen med midlerne afsat til pulje til landsbyfornyelse (nedrivningspuljen). Det indebærer, at bevillingen til den nye landsbypulje samlet bliver 126 millioner kroner i 2019, 143 millioner kroner i 2020, 85 millioner kroner i 2021 og 95 millioner kroner i 2022. Midlerne til den nye landsbypulje finansieres ved at omprioritere midlerne fra den ordinære byfornyelsesramme til landsbyfornyelse.
I Østjylland er Norddjurs, Syddjurs, Randers, Silkeborg og Horsens Kommuner omfattet af ordningen. Andre kommuner kan dog også få gavn af midlerne, hvis de - som det har været tilfældet i Favrskov for nylig - låner af overskydende penge hos kommuner, som ikke har fået brugt al deres støtte.
Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Kigger på byen med venlige øjne
Til stor glæde for Henning Karstensen i Bøstrup er et af stederne den gamle købmandsforretning på Hammelvej.
- Selvom det har været min bedstefars gamle butik, så glæder jeg mig over, at bygningen bliver revet ned, og at det havner på den måde. Så vil folk nok kigge på Bøstrup med mere venlige øjne, siger han.
Henning Karstensen håber, at der på grunden kan blive etableret parkeringspladser til det nærliggende forsamlingshus, men i første omgang er det den nuværende ejer som i to år efter nedrivningen har ansvaret for grunden.
Det er nemlig gjort umuligt at spekulere i et salg kort efter støtten til nedrivningen, så derfor findes to års-reglen.