Det kan blive tæt i Favrskov
Både Socialdemokraterne og SF står til markant tilbagegang ifølge en landsdækkende måling, som Epinion har lavet for DR.
Det kan få betydning i de kommuner, hvor kun få stemmer skilte rød og blå blok ved de seneste valg i 2009.
Blandt andet i Favrskov Kommune kan afgørelsen blive meget tæt, hvis den landsdækkende tendens holder.
- Man må sige, at hvis den her måling den ender med at komme tæt på det endelige valgresultat her i Favrskov kommune, så er der altså stor chance for, at Anders G. Christensen (V) han kan gøre comeback som borgmester. Det var kun omkring 200 stemmer, der skilte ham og så Nils Borring fra Socialdemokraterne for fire år siden, siger TV | ØSTJYLLANDs reporter Johann Sørensen direkte fra Hammel.
Se mere i videoen øverst i artiklen.