Fredskoven bevares i Hinnerup: Det var helt ude skoven

Politikerne i Favrskov har lyttet til de sidste ugers protester mod etablering af boligområde i Hinnerup Skov. Forslaget tages af bordet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et nyt kommunalplansforslag om et nyt boligområde i fredskoven i Hinnerup har sat mange borgeres sind i kog.

Nu har de mange protester båret frugt, og forslaget er så godt som taget af bordet.

- Vi har simpelthen taget fejl omkring folks forhold til skoven. Jeg har sjældent set så mange protester, og jeg synes dybest set, det er herligt at borgerne har engageret sig i sådan grad, siger formand i Teknik- og Miljøudvalget Kurt Andreassen (V) til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er temmelig entydigt. Forslaget bliver pakket sammen.
Kurt Andreassen (V), formand, Teknik- og Miljøudvalget

I den nye plan foreslog Favrskov Kommune, at et areal på tre hektar skov fældes og gøres til boligområde.

Men i løbet af blot et par uger har over 1000 borgere støttet op om Facebook-gruppen Bevar Hinnerup Skov, og lige så mange har sat deres navn på en underskriftsindsamling for bevaring af skoven.

Skovmrådet, der var i spil som nyt boligområde, ligger i Hinnerup Skov bag byens bibliotek og kulturhus.

- Vi var ikke opmærksom på for eksempel de mountainbikespor, som mange tilsyneladende bruger i skoven. Mange synes desuden, at denne del af nåleskoven er smuk, og jeg tror at når det har noget med naturen, så får det altså folk til at råbe op, siger Kurt Andreassen.

Forslaget bliver pakket sammen

Området, der var i spil, ligger i Hinnerup Skov bag byens bibliotek og kulturhus.

Formanden for Teknik- og Miljø kan kun tale for sig selv, men efter at både Konservative, Alternativet og Venstre nu ikke længere vil støtte op om planen, så får borgerne i Hinnerup deres vilje.

- Det er temmelig entydigt. Forslaget bliver pakket sammen, siger Kurt Andreassen.

I morgen, mandag, er der borgermøde om byggeriet i Hinnerup Skov. Mødet finder sted i Hammel Kulturhus fra kl 19.00-22.00. Her forventer formanden, at man kan fortælle borgerne, at forslaget pilles af kommunalplanen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her