Kæmper for længere orlov: Sorg har ingen tidshorisont
I dag får forældre til børn under 18 år 14 dages orlov, hvis de mister deres med-forælder. Det er alt for lidt, mener flere, som med et borgerforslag vil have fire måneder.
Ro og tid.
Det er det eneste, der hjælper på sorg.
Derfor ønsker flere nu også, at pårørende kan få fire måneders sorgorlov, hvis den ene forælder til barn under 18 år dør.
Netop det skete for 37-årige Line Kjær Lassen fra Hinnerup, der uventet mistede sin mand for ti uger siden.
- Det er en situation, man ikke tænker, man kommer i. Så jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle forholde mig til, siger hun.
Jeg er jo ikke syg, jeg er i sorg
Hendes 35-årige mand, Anders, gik i seng og vågnede ikke igen. Men med tabet kom en masse praktiske ting, som Line Kjær Lassen pludselig skulle tage sig af midt i sorgen.
Udover parrets arbejdsgiverne skulle der kort efter det uventede dødsfald tages stilling til banken og forsikringer, og så skulle hun også registreres som sygemeldt hos jobcentret.
- Det var sådan lidt fjollet. Jeg er jo ikke syg, jeg er i sorg, siger Line Kjær Lassen.
- Det har intet med mit arbejde eller min arbejdsfunktion at gøre. Og så begyndte jeg at få breve fra jobcentret om, at jeg skulle aktivt sygemelde mig, udfylde info om hvorfor jeg var sygemeldt. Det er er rigtig mange ting at forholde sig til, når man faktisk ingen tidsfornemmelse har, siger Line Kjær Lassen.
En fredningstid
Med borgerforslaget foreslås det, at den tilbageværende forælder med børn under 18 år kan få fire måneders sorgorlov i forbindelse med dødsfald. Fire måneders sorgorlov, hvor man med Line Kjær Lassens ord kan trække stikket og ikke skal bekymre sig for at blive kontaktet af eksempelvis offentlige myndigheder. I dag får man 14 dage.
Og sådan en løsning giver god mening.
- Hvis man havde fire måneder, havde man en eller anden rettighed til at tage sig af sin sorg og dyrke noget egenomsorg. Lidt en fredningstid, kalder sognepræst og sorggruppeleder i Skjoldhøjkirken Christina Holm Egelund det.
Det kan også hjælpe en arbejdsgiver, at der var flere retningslinjer, vurderer hun.
De Radikales østjyske folketingsmedlem Katrine Robsøe mener også, det er en god ide. Hun var overrasket over, at man kun har 14 dage i dag.
- Når det kan overraske så mange, er det måske ikke helt svarende til, hvad vi burde have.
Uanset om borgerforslaget får de fornødne 50.000 underskrifter eller ej, kan hun om folketingsmedlem være med til at rejse debatten over for ministeren.
- Så må vi se, hvilke muligheder vi har fra Folketingets side for at kunne ændre noget og skabe bedre rammer for nogle af de familier, der står i den her choktilstand, hvor der er børn involveret, og hvor man skal have en dagligdag til at fungere og også håndtere deres sorg, siger Katrine Robsøe.
Hun tror ikke, der kan sættes regler op for det, men at der kan ses på rammerne.
- Det er noget der, vi skal kigge på, og hvad det koster og de ting. Jeg har ikke svaret, men jeg er meget villig til at se på det, siger det østjyske folketingsmedlem.
Ingen tidshorisont på sorg
Faktisk tror Line Kjær Lassen, at fire måneder er lavt sat for mange, men det er dog et skridt i den rigtige retning.
- En tidshorisont for sorg er svær at sætte op. Så fire måneder for mange er nok lavt sat, men det er et stykke vej. Der er ingen tvivl om, at jeg skal nok få dagligdagen til at fungere, men det er noget, vi skal leve med. Det er jo ikke sådan, at alt er godt efter fire måneder, siger Line Kjær Lassen.
- Jeg tror, det havde gjort en stor forskel. Det kan godt være, jeg var vendt tilbage før de fire måneder, men det havde givet mig en ro omkring, jeg ikke behøvede at bekymre mig for min situation siger hun.
Borgerforslaget har rundet godt halvdelen af de krævede 50.000 underskrifter, der skal til, for at Folketinget skal tage forslaget op.
