Toilettet er et hul i jorden - alligevel er særlig børnehave populær
Naturbørnehaven Mols Bjerge flytter flere gange om året for at tilpasse sig årstiderne.
- Man tisser og laver lort derovre.
Fireårige Ragna Lindeskov Jensen peger over på et træ på den modsatte side af det lille skovbryn, hvor børnehaven har slået midlertidig lejr.
Når nomadebørnehaven er på tur, har de altid en “toilet-rygsæk” med, der indeholder en feltspade, håndsprit og toiletpapir.
Nogle af de ældste børn graver selv et hul i jorden, når naturen kalder, og de afholder små “kurser” for de mindre børn, hvor man viser, hvordan de bedst håndterer flyverdragten, når man skal tisse i skovbunden.
- Vi er altid ude i naturen. Selv hvis det lyner, tordner eller stormer, siger pædagog Nanna Bach Buchanan, og fortæller, at der er en lang venteliste med forældre, der ønsker at skrive deres børn op.
Englehop mod kulden
Naturbørnehaven Mols Bjerge er en nomadebørnehave, hvilket betyder, at de skifter placering efter årstiderne. Den er den eneste af sin slags i hele norden.
- Om sommeren er vi ved stranden og lærer om havet. I foråret er vi oppe i bakkelandskabet, og om vinteren er vi inde i skoven, hvor vi kan finde læ for regn og sne, siger Nanna Bach Buchanan.
Børnehaven har tre gamle skurvogne, hvor de kan opbevare rygsække, skiftetøj og andet udstyr. Men de bliver ikke benyttet som opholdssted. I stedet slår pædagogerne en stor sejldug op og tænder et bål, når børnene fryser.
For det er ikke en mulighed at gå ind, når minusgraderne udfordrer foret i flyverdragterne. Der er nemlig ikke noget “ind”.
- Børnene kan godt sige, at de fryser. Så prøver vi at lære dem, hvordan man holder varmen. Det kan være ved at trampe, lave englehop, eller så kan vi sætte os tæt på bålet, Nanna Bach Buchanan.
Blade, grene og guld
Ragna Lindeskov Jensen på fire år savner ikke sit legetøj, når hun løber rundt i skoven.
- Man kan finde blade, grene og guld, siger børnehavebarnet, der ikke yderligere kan præcisere, hvor det er lykkedes hende at finde guld i Mols Bjerge.
Hun har gået i nomadebørnehaven i et år nu, og hendes storebror gik der før hende.
- Børnene bliver rigtig trætte på en god måde. De får lov til at udforske naturen, og deres nysgerrighed og fantasi bliver bragt rigtig meget i spil, når der ikke er noget legetøj, siger hendes mor, Manja Johanna Lindeskov Jensen.
Pædagogerne nyder også godt af, at børnehaven ikke er begrænset af fire vægge.
- Når det larmer meget omkring os i et lille rum, så bliver vi jo stressede. Her i naturen er det fantastisk for min hjerne, at der ikke er så meget larm hele tiden, siger Nanna Bach Buchanan.
Rekord i udeliv
Børn bevæger sig på andre måder i naturen. De er langt mere kropsligt aktive, og de leger også vildere.
Det mener Niels Ejbye-Ernst, som er ph.d. og lektor ved Forskningscenter for pædagogik og deltagelse på VIA.
- Når børn bruger mere tid i naturen, har de også færre symptomer som hyperaktivitet og koncentrationsbesvær, siger Niels Ejbye-Ernst, som ad flere omgange har besøgt Børnehaven Mols Bjerge i forbindelse med sin forskning.
I forskningsprojekt 'Kom med ud' har han undersøgt, hvor meget tid danske daginstitutioner bruger udenfor.
Undersøgelsen viser, at børnehavebørn kommer mere ud end andre aldersgrupper. Faktisk har børnehavebørn aldrig været mere ude, end de er i dag, og der har aldrig været så mange børnehaver, der kalder sig naturbørnehaver.
Ingen grænser
Børnehaven Mols Bjerge har samme normering som de andre institutioner i Syddjurs Kommune, og det sætter ekstra høje krav til pædagogerne, da der ikke er nogen form for hegn eller afgrænsning rundt om børnehaven.
- Børnene skal jo vide, hvor de må gå til, og vi skal være rigtig gode til at lave aftaler med dem, siger Nanna Bach Buchanan.
Men Naturbørnehaven Mols Bjerge har aldrig for alvor haft problemer med at holde styr på børnene, når de forlader deres lejrområde, og i år fejrer den unikke institution sit 30-årsjubilæum.
- Vi har som pædagoger en helt speciel mulighed for at lære børnene at færdes i naturen, at holde af at være i naturen og at passe på naturen. Det synes jeg er ret fantastisk, siger pædagogen.