Naboer i 'krig' i årevis - røg fra halmfyr splitter landsby
En gruppe borgere i landsbyen Lyngå har siden 2012 følt sig stærkt generet af en gårdejers halmfyr. Konflikten har haft store konsekvenser for naboskabet.
Hvis du nogensinde er kørt igennem landsbyen Lyngå mellem Hammel og Hadsten, har du med stor sandsynlighed bemærket den. Røgen. Den stammer fra et gammelt halmfyr hos en landmand.
Et halmfyr, som landmanden af flere myndigheder er blevet påbudt at optimere, så røgen mindskes. Det har han ikke ønsket – til stor frustration for naboerne.
For at forstå konflikten skal vi tilbage til sommeren 2012. Her tager Jes Jørgensen i huset på Lyngåvej 63 for første gang initiativ til en dialog med gårdejer Povl Høgsberg på den anden side af landevejen.
Røggenerne fra gårdejerens halmfyr har her nået et utåleligt leje.
- Når vinden er i sydøst, har vi røg og lugtgener i vores haver og huse. Vi kan ikke sove med åbne vinduer i sovekammeret, og det er ubehageligt i varme perioder, fortæller Jes Jørgensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Sagen er trukket i langdrag
Og sådan har han det stadig over syv år efter den første henvendelse til Povl Høgsberg. Røggenerne er nemlig ikke stoppet.
Man er nødt til at tage i byen for at få frisk luft. Hvis vi får gæster, kan vi ikke sidde på terrassen. Vi må omstille vores liv på grund af røgen.
I mellemtiden har Jes Jørgensen sammen med flere andre naboer fra Lyngåvej klaget til Favrskov Kommune, men gårdejeren med det forhadte fyr har trukket sagen i langdrag.
Begrænset udeliv
Jes Jørgensen er ikke den eneste, der føler sig generet af fyret.
På Lyngåvej bor også Finn Engelbrechtsen, der mener, at røgen fra fyret styrer han og konens udeliv.
- Det bliver begrænset, fordi man ikke gider gå ude og snuse røg. Man er nødt til at tage i byen for at få frisk luft. Hvis vi får gæster, kan vi ikke sidde på terrassen. Vi må omstille vores liv på grund af røgen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Røgen fra halmfyret er af myndighederne erklæret som sundhedsskadelig, og fyret har også haft helt håndgribelige materielle konsekvenser for beboerne på den anden side af landevejen.
- Siden 2016 har jeg ikke haft gang i genvæksten i huset, fordi der er risiko for røg indenfor. En dag glemte jeg nemlig at slukke den, og så var huset fyldt af røg, da jeg kom hjem efter en aften i byen. Jeg måtte skifte to polstrede møbler i stuen, fordi røgen stadig hang i dem, fortæller Jes Jørgensen.
Børnene fik masker på
Mads Larsen bor ligeledes på samme vej med sin familie. Han har flere gange måtte sende børnene ind fra legepladsen i haven på grund af røggenerne.
De store og langvarige gener har fået naboerne til at tage kampen op, og syv år senere har konflikten været behandlet af Favrskov Kommune, Natur- og Miljøklagenævnet, Østjyllands Politi og senest Retten i Randers. Uden en endelig afgørelse.
I retten blev Povl Høgsberg idømt en bøde på 10.000 kroner og en bøde på 1.000 kr. hver måned, indtil fyret er fikset.
Ankede rettens dom
En dom, han har valgt at anke, og sagen trækkes hermed yderligere i langdrag.
Det er en magtesløshed, vi står tilbage med. Vi føler ikke, at myndighederne har trådt nok i karakter. Sagen bliver forhalet som en elastik til uendelighed.
- Vi er da trætte af, at vi ikke bare kan snakke sammen, men Povl har altid brugt strategien at anke eller klage, så det tager længere tid med en afgørelse, siger Finn Engelbrechtsen.
- Det er en magtesløshed, vi står tilbage med. Vi føler ikke, at myndighederne har trådt nok i karakter. Sagen bliver forhalet som en elastik til uendelighed, supplerer Jes Jørgensen.
- Er fuldstændig urimeligt
Povl Høgsberg fortæller til TV2 ØSTJYLLAND, at han også er træt af konflikten, som han mener, kunne være løst for mange år siden.
Ved et af de første møder mellem ham, de tre naboer og Favrskov Kommune bød han nemlig ind med et forslag om en højere skorsten.
En skorstensfejer, som kommunen samarbejder med, mener dog ikke, at den fjerner røgen.
I stedet ønsker han og kommunen, at gårdejeren tilslutter en stor akkumuleringstank til fyret.
- Jeg synes, at det er fuldstændig urimeligt, at kommunen forlanger, jeg skal sætte en akkumuleringstank på 10.000 liter op, når jeg har haft fyret siden 1987, hvor det har kørt 365 dage om året, siger Povl Høgsberg til TV2 ØSTJYLLAND.
Byen er delt i to fløje
Han har derfor brugt de mange år på at høre forskellige eksperter på området. Ifølge gårdejeren bakker de hans forslag om en højere skorsten op, så derfor har han trukket sagen i langdrag.
Konflikten mellem Povl Høgsberg på den anden side og gruppen af naboer på den anden er et samtaleemne i Lyngå, og det virker til, at der er støttere af begge fløje.
Derfor har jeg nu nedlagt virksomheden og sat bygningerne til salg. Så er det op til den nye ejer, hvad der skal ske med fyret.
- Jeg mærker, at nogle mennesker har vendt os ryggen, siden sagen blev anmeldt til kommunen. De hilser ikke på mig længere, siger Jes Jørgensen.
- Efter sagen startede, har jeg det ikke godt med de tre klagere længere. Før i tiden kunne vi lave ting sammen, men i dag er der på ingen måde et sammenhold mellem os, supplerer Povl Høgsberg fra den anden side.
Huset er sat til salg
Jes Jørgensen og de øvrige beboere på Lyngåvej har et stort håb for fremtiden. Afklaring.
- Vi kan ikke lave om på Povls ageren i sagen, men vi drømmer bare om ren luft i byen igen, siger Finn Engelbrechtsen.
Fremtiden for fyret og røgen er dog uvis. Gårdejeren mener nemlig, at de tre klagere og kommunen har ødelagt hans virksomhed, som er afhængig af fyret.
- Derfor har jeg nu nedlagt virksomheden og sat bygningerne til salg. Så er det op til den nye ejer, hvad der skal ske med fyret, siger Povl Høgsberg.
Svar fra Favrskov Kommune og Natur- og Miljøklagenævnet
Favrskov Kommune ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, men skriver følgende i en mail om fremgangsmåden i lignende situationer:
'Når Favrskov Kommune modtager en klage over røggener, kontaktes ejeren af fyringsanlægget altid med henblik på at identificere og løse problemet. Kommunen gør i den forbindelse ofte brug af assistance og vejledning fra de lokale skorstensfejere. Kommunen forsøger også at få de implicerede parter til selv at tale sammen, så ejer ad den vej kan motiveres til at nedbringe røggenerne ved mindelige løsninger.
Hvis problemerne alligevel fortsætter, anmodes klager om at føre en log over røggenerne over en måneds tid eller mere, så kommunen kan vurdere problemets omfang. Kommunen vil også foretage flere besigtigelser fra vejen eller fra klagers ejendom for, med egne øjne, at vurdere, om der er tale om væsentlige røggener, hvilket dog kan være svært og meget tidskrævende, da røggenerne ikke er konstante, men typisk kun forekommer ved optænding på forskellige tidspunkter.
Hvis kommunen vurderer, at der er tale om væsentlige røggener, varsles og meddeles
et påbud til ejer om at nedbringe røggenerne.
Hvis ejer ikke efterkommer påbuddet inden den angivne frist, kan kommunen indgive politianmeldelse i sagen, typisk med anmodning om, at ejer skal pålægges at betale dagbøder af en vis størrelse, indtil påbuddet er efterkommet.'
Til spørgsmålet om hvorfor det tog det daværende Natur- og Miljøklagenævnet to år at behandle sagen, svares der følgende:
'Som en del af regeringens udspil om Bedre Balance I blev Natur- og Miljøklagenævnet og Klagecenter for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri nedlagt og pr. 1. februar 2017 erstattet af Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet. Samtidig blev sekretariatsbetjeningen af de to nævn flyttet til Nævnenes Hus, der blev etableret i Viborg pr. 1. januar 2017 som led i udspillet. Den proces gav længere sagsbehandlingstider end normalt.'
