Mange bliver irriteret på naboen: Disse ting generer os mest
Knap halvdelen af danskerne er blevet generet af deres nabo af forskellige årsager. Mange lærer at leve med irritationsmomenterne, men flere ender i konflikt.
I landsbyen Lyngå har en konflikt om røg fra et halmfyr udviklet sig til en decideret nabokrig. Konflikten har stået på i over syv år, og så langvarige uoverensstemmelser mellem naboer er usædvanlige.
Men nabostridigheder i mindre skala ses ofte.
Man snakker om hinanden i stedet for med. Man får virkelig svært ved at forstå modparten, og konflikten optrappes.
Faktisk svarer 47 pct. af danskerne i en undersøgelse, at de har følt sig generet af naboerne af for eksempel omstrejfende katte, motoriserede haveredskaber eller skyggende træer.
Undersøgelsen kigger også nærmere på, om generne så har ført til en konflikt mellem naboerne. 17 pct. svarer, at det har det, og den er ikke blevet helt løst endnu, imens over hver fjerde bare har lært at leve med generne.
I quizzen herunder kan du forsøge at gætte, hvad der irriterer danskerne mest ved deres nabo:
Rundspørgegenerator - af Riddle
Første kontakt er vigtig
Men så kompliceret behøver det ikke at være. Der er en udvej, lyder det fra en konfliktmægler med nabostridigheder som sit speciale.
- Den første kontakt mellem parterne er altafgørende. Hvis den går galt, kan sagen hurtigt eskalerer, siger Jesper Bastholm Munk fra Center for Konfliktløsning til TV2 ØSTJYLLAND.
Han opererer med flere konflikttrin, hvor det oftest begynder at gå galt, når man opgiver at snakke sammen, men i stedet inddrager andre i lokalområdet eller myndighederne.
- Så bliver der tegnet endimensionelle billeder af hinanden, og man snakker om hinanden i stedet for med hinanden. Man får virkelig svært ved at forstå modparten, og konflikten optrappes, forklarer Jesper Bastholm Munk.
Røggener har skabt stor konflikt
På det her stadie vil han foreslå, at en konfliktmægler inddrages i konflikten. Sker det ikke, kan det gå lige så galt som i sagen fra Lyngå.
Her har naboerne været i konflikt på grund af røggener fra et halmfyr i over syv år.
Vi kan ikke sove med sovekammeret åbent, og det er ubehageligt i varme perioder.
Et halmfyr, som ejeren af flere myndigheder er blevet påbudt at optimere, så røgen mindskes. Det har han ikke ønsket – til stor frustration for naboerne.
For at forstå konflikten skal vi tilbage til sommeren 2012. Her tager Jes Jørgensen i huset på Lyngåvej 63 for første gang initiativ til en dialog med gårdejer Povl Høgsberg på den anden side af landevejen.
Begrænser deres udeliv
Røggenerne fra sidstnævntes halmfyr har her nået et utåleligt leje.
- Når vinden er i sydøst, har vi røg og lugtgener i vores haver og huse. Vi kan ikke sove med sovekammeret åbent, og det er ubehageligt i varme perioder, fortæller Jes Jørgensen til TV2 ØSTJYLLAND.
På Lyngåvej bor også Finn Engelbrechtsen, der mener, at røgen fra fyret styrer hans og konens udeliv.
- Det bliver begrænset, fordi man ikke gider gå ude og snuse røg. Man er nødt til at tage i byen for at få frisk luft. Hvis vi får gæster, kan vi ikke sidde på terrassen. Vi må omstille vores liv på grund af røgen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Ikke afgjort efter over syv år
De store og langvarige gener har fået naboerne til at tage kampen op, og syv år senere har konflikten været behandlet af Favrskov Kommune, Natur- og Miljøklagenævnet, Østjyllands Politi og senest Retten i Randers. Uden en endelig afgørelse.
I retten blev Povl Høgsberg idømt en bøde på 10.000 kroner og en bøde på 1.000 kr. hver måned, indtil fyret er fikset.
At der på et tidspunkt kommer en endelig afgørelse, ændrer ikke på, at naboskabet og relationerne mellem naboerne er ødelagt.
En dom, han har valgt at anke, og sagen trækkes hermed yderligere i langdrag.
- Vi er da trætte af, at vi ikke bare kan snakke sammen, men Povl har altid brugt strategien at anke eller klage, så det tager længere tid med en afgørelse, siger Finn Engelbrechtsen.
- Det er en magtesløshed, vi står tilbage med. Vi føler ikke, at myndighederne har trådt nok i karakter. Sagen bliver forhalet som en elastik til uendelighed, supplerer Jes Jørgensen.
- Er fuldstændig urimeligt
Povl Høgsberg fortæller til TV2 ØSTJYLLAND, at han også er træt af konflikten, som han mener, kunne være løst for mange år siden.
Ved et af de første møder mellem ham, de tre naboer og Favrskov Kommune bød han nemlig ind med et forslag om en højere skorsten.
En skorstensfejer, som kommunen samarbejder med, mener dog ikke, at den fjerner røgen.
I stedet ønsker han og kommunen, at gårdejeren tilslutter en stor akkumuleringstank til fyret.
- Jeg synes, at det er fuldstændig urimeligt, at kommunen forlanger, jeg skal sætte en akkumuleringstank på 10.000 liter op, når jeg har haft fyret siden 1987, hvor det har kørt 365 dage om året, siger Povl Høgsberg til TV2 ØSTJYLLAND.
Byen er delt i to fløje
Han har derfor brugt de mange år på at høre forskellige eksperter på området. Ifølge gårdejeren bakker de hans forslag om en højere skorsten op, så derfor har han trukket sagen i langdrag.
Konflikten mellem Povl Høgsberg på den anden side og gruppen af naboer på den anden er et samtaleemne i Lyngå, og det virker til, at der er støttere af begge fløje.
Derfor har jeg nu nedlagt virksomheden og sat bygningerne til salg. Så er det op til den nye ejer, hvad der skal ske med fyret.
- Jeg mærker, at nogle mennesker har vendt os ryggen, siden sagen blev anmeldt til kommunen. De hilser ikke på mig længere, siger Jes Jørgensen.
- Efter sagen startede, har jeg det ikke godt med de tre klagere længere. Før i tiden kunne vi lave ting sammen, men i dag er der på ingen måde et sammenhold mellem os, supplerer Povl Høgsberg fra den anden side.
Huset er sat til salg
Jes Jørgensen og de øvrige beboere på Lyngåvej har et stort håb for fremtiden. Afklaring.
- Vi kan ikke lave om på Povls ageren i sagen, men vi drømmer bare om ren luft i byen igen, siger Finn Engelbrechtsen.
Fremtiden for fyret og røgen er dog uvis. Gårdejeren mener nemlig, at de tre klagere og kommunen har ødelagt hans virksomhed, som er afhængig af fyret.
- Derfor har jeg nu nedlagt virksomheden og sat bygningerne til salg. Så er det op til den nye ejer, hvad der skal ske med fyret, siger Povl Høgsberg.
Aldrig for sent
I en så langvarig konflikt, hvor parterne synes langt fra hinanden, er det svært at få genoprettet det gode naboskab. Det erkender konfliktmægler Jesper Bastholm Munk, men det er ikke umuligt.
- At der på et tidspunkt kommer en endelig afgørelse, ændrer ikke på, at naboskabet og relationerne mellem naboerne er ødelagt. Det skal genoprettes, og det kan sjældent lykkes uden professionel hjælp, siger han og fortsætter:
- Men det vil oftest kræve, at en af parterne – helst begge – giver sig på visse punkter og kommer den anden i møde.
