Nytårsmad udsolgt

/

Restauranter og slagterbutikker har i disse dage rygende travlt med at kokkere og pakke tusindvis af nytårsmenuer.

Igen i år er efterspørgslen efter take away nytårsaften kæmpe stor. Flere og flere østjyder foretrækker nemlig at droppe flere timers madlavning i køkkenet og får i stedet leveret mad udefra.

Frederikshøj Kro, Restaurant Koch og Restaurant Mellemrum i Aarhus er bare nogle af de restauranter, der i år kan melde om totalt udsolgt.

Det samme er gældende på Restaurant Pøt Mølle ved Hammel. Her har man i år modtaget bestillinger på 1.100 kuverter. Det er 300 kuverter mere end sidste år, hvor 800 personer valgte at få mad fra restauranten.

- Der er rigtig mange om buddet. Alle med respekt for sig selv tilbyder nytårsmenuer - lige fra slagterafdelinger til restauranter - så jeg blev lidt overrasket over, at der er flere, som har bestilt i år, siger indehaver Jesper Juhl til TV 2 | ØSTJYLLAND.

På grund af den stigende efterspørgsel har restauranten været nødt til at takke nej til flere bestillinger, som er indløbet efter fristen den 28. december.

For at kunne nå at få de mange tre retters-menuer klar til nytårsbordene i morgen aften, har kokkene på Restaurant Pøt Mølle nok at se til.

I dag skal al maden laves og forbedres, så den er klar til at blive anrettet på fade fra klokken seks i morgen tidlig og senere på dagen afhentet:

- Det er næsten som på et samlebånd, siger Jesper Juhl.

Se et tv-indslag om de mange take away-nytårsmenuer i videoen øverst i artiklen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her