Silas Holst danser med demente: Min far har alzheimers

Arme flagrer og hofter vugger til musikken. Der er twist i luften i Hammel Kulturhus, hvor en sal fuld af mennesker med demens og pårørende lærer dans af den professionelle danser Silas Holst.

For musik og dans er ekstrem vigtig, når man lider af sygdommen, der påvirker hjernen og hukommelsen. Noget som Vild med Dans-danseren er fuldt bevidst om.

- Min egen far har alzheimers så jeg ved, at det er vigtigt, at få bredt budskabet om tolerance og næstekærlighed ud. Og så er det også vigtigt at snakke om livskvalitet. Man skal ikke gå ned på livskvalitet, fordi man er syg og heller ikke hvis man er pårørende til en, der er syg. Man kan rigtig mange ting i den situation, man skal bare finde ud af, hvad man kan, siger Silas Holst til TV2 ØSTJYLLAND.

Får Lene tilbage

Én af de ting, man kan, er at danse. Dét er helt tydeligt i Hammel Kulturhus tirsdag aften, hvor kroppe rocker og smil breder sig.

- Vi er ved at twiste. Det er dejligt. Lige pludselig tænker jeg, at det her er godt, fortæller Lene Sørensen, der selv er ramt af demens under dansen.

Med sig havde hun sin pårørende Bjarne Sørensen, som oplevede at Lene blomstrede op under dansen.

- Det er rigtig godt. Lene elsker både musik og dans og det er som om, hun bliver en hel anden, når der er musik, fortæller han.

- Det er pragtfuldt at opleve. Det er ligesom om, jeg får min lille kone tilbage igen. Mange ting, som hun ellers ikke gør normalt, kommer frem. Glæde og den slags.

Musik flytter én i tid

Silas Holst er stor tilhænger af, at bruge musik og dans som terapi for mennesker ramt af demens og alzheimers.

- Det er bevist at dans skaber endorfiner i hjernen. Musik er magisk til at flytte én i tid og rum. Hvis man hører et bestemt stykke musik, kan man blive bragt tilbage til en bestemt tid, hvor man tidligere har hørt den musik, fortæller han.

- Det sker også, hvis man har demens eller alzheimers. Musikken flytter tankerne og minderne. Måske kan man på den måde blive bragt tilbage til en tid, hvor kroppen og hovedet fungerede normalt.

Musik i plejen

Tirsdag var der også såkaldt 'demens-topmøde' på rådhuset i Aarhus, hvor repræsentanter fra 15 kommuner mødtes for at udveksle erfaringer med demente. Også her fyldte brugen af musik, for mennesker med demens bliver mindre aggressive og stressede, når de hører musik.

Et faktum de især har benyttet sig af i Mariagerfjord Kommune. Her har man det seneste år efteruddannet personalet til at bruge mere musik i plejen af de svært demente.

- Der kan være demente, som ikke har et sprog, og som derfor ikke forstår, hvorfor vi hiver i dem, når vi vil hjælpe dem ud af sengen. Når vi bruger musikken, så skaber vi en forbindelse mellem borgerne og vores plejepersonale, forklarer Tue von Påhlman, der er fagchef i Mariagerfjord Kommune.