Tove mistede sin mand i trafikdrab - video med vanvidsbilist påvirker hende meget

En spritbilist kørte mandag vanvittigt på Østjyske Motorvej. Kørslen blev fanget på video af en bagvedkørende bilist.

Tove Lagefoged Madsen fra Hinnerup har oplevet, hvor galt det kan gå, når folk sætter sig bag rattet med alkohol i blodet.

Derfor blev hun også dybt påvirket af videoen, der viser, hvordan en bil i høj hastighed zig-zagger rundt på vejen, hvor den kører alt for tæt på de andre bilister.

- Det er så sindssygt og uansvarligt og så umoralsk. Og det er så forkert, at man kan finde på det, siger Tove Lagefoged Madsen.

Mistede sin mand, da de blev ramt af spritbilist

- Der er lige pludselig et lys, der kommer i meget høj fart. Vi når ikke at reagere. Det eneste, vi når at gøre, er at begynde at give et gisp, men vi når ikke mere, så bliver vi ramt.

Sådan fortæller Tove Lagefoged Madsen fra Hinnerup om den aften i 2011, hvor hun og hendes mand Frank på vej hjem fra en familiefest blev ramt af en spritbilist. Tove Lagefoged Madsens mand overlevede ikke ulykken.

- Lige pludselig var der bare fuldstændig stille, og bilen står helt stille. Så kigger jeg til Frank, og han sidder ligesom om, at han sover. Jeg aer ham på kinden og klapper ham på halsen og spørger, om han ikke godt vil sige noget til mig. Men han svarer ikke. Han sidder der bare, siger Tove Lagefoged Madsen.

Ville ikke forlade bilen

Da et par ankommer til stedet for at hjælpe Tove Lagefoged Madsen og hendes mand, vil hun ikke forlade bilen og insisterer på, at de ankomne personer først hjælper hendes mand.

- Mandens kone er gået derom, og han siger, at hun er sygeplejerske, så hun kan hjælpe ham. Så kommer jeg ud af bilen og føler, at det nærmest er som om, at jeg har været under en tankvogn eller en flok elefanter. Det gør ondt alle steder i kroppen, og jeg kan høre, at hun siger, at hun kan mærke, at min puls er meget svag. De vil have mig ind i bilen, men jeg vil stå foran vores bil, for jeg vil kunne høre, hvis Frank kalder.

Da ambulanceredderne ankommer til stedet, dækker de bilens forrude til. De fortæller Tove Lagefoged Madsen, at det er for, at hendes mand ikke skal blive våd.

- Lang tid efter kom jeg til at tænke, at det regnede da ikke. Jeg var da ikke våd. Hvorfor har de lagt det på? Og det ved jeg jo et eller andet sted godt, for jeg ved jo bagefter, at han faktisk døde på stedet.

Da Tove Lagefoged Madsen ankommer til hospitalet, bliver hun straks ført til traumeafdelingen, hvor hun bliver undersøgt af personalet. Hun bliver ved med at spørge ind til sin mand så tit, hun kan komme til det.

- Lige så tit jeg kunne være det bekendt spurgte jeg, om min mand var kommet derind. De svarede, at det havde de ikke hørt, så skulle de nok sige det. Og når jeg så syntes, at jeg kunne være bekendt igen at spørge, så spurgte jeg, om de havde hørt noget, siger Tove Lagefoged Madsen.

Først da hun er færdig med undersøgelserne, fortæller en læge hende den tragiske nyhed.

- Så bliver jeg så færdig og bliver kørt op på en stue, og så kommer lægen op og fortæller mig, at Frank er død.

- Det er jo et mordvåben, du sætter dig ind i

For Tove Lagefoged Madsen blev alt slået i stykker den aften i 2011, og netop at en spritbilist skulle være årsag til det, er stadig den dag i dag svært for hende.

- Det er så meningsløst. Det er bare forkert. Det må ikke ske. Man må ikke køre, når man har drukket, fordi det rammer så mange mennesker. Det slog Frank ihjel, og hans liv blev sluttet. Det var for tidligt. Men der kom bare også nogle smadrede mennesker ud af det.

Tove Lagefoged Madsen fortæller, at hun den dag i dag stadig kan få det dårligt, når hun ser en ambulance eller en lægebil. Og når hun tænker på, at folk stadig kører rundt med alkohol i blodet, gør det hende ked af det.

- Jeg får det dårligt. Jeg bliver ked af det og bange. Du kan lige så godt gå ud på vejen og være bevæbnet. Det er jo et mordvåben, du sætter dig ind i, når du har en promille på 2,74 og køre rundt i en kassevogn med 110 km/t i et sving, siger Tove Lagefoged Madsen.