AC Horsens lejer canadier i West Ham

23-årige Doneil Henry skal i de næste fire måneder forsøge at spille sig til en plads i forsvaret hos Horsens.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Arkivfoto af AC Horsens-træner Bo Henriksen. Foto: Frank Cilius - Ritzau Scanpix

Canadieren Doneil Henry skal frem til årsskiftet spille for AC Horsens.

Klubben fra Alka Superligaen har lejet forsvarsspilleren i Premier League-klubben West Ham.

23-årige Doneil Henry er ikke noteret for ligakampe for West Ham, der hentede ham for halvandet år siden hos Apollon Limassol fra Cypern.

Han har dog spillet med i en Europa League-kamp for West Ham.

Midterforsvareren har ifølge AC Horsens' hjemmeside spillet 19 landskampe for Canada.

Horsens ligger i øjeblikket nummer seks i Superligaen.

Oprykkerholdet har ti point efter de første syv kampe.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her