AGF tilknytter ungt talent fra Sierra Leone

AGF har tilknyttet den 19-årige offensivspiller Mustapha Bundu på en etårig kontrakt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

19-årige Mustapha Bundu var tidligere på måneden til prøvetræning i AGF i en uges tid.

Her imponerede han så meget, at han nu har fået en kontrakt med klubben. Den gælder i første omgang i et år.

- Mustapha har et spændende potentiale, og hans træning med A-truppen viste, at han besidder nogle offensive færdigheder, der kan blive interessante for os. Han er stadig ung, men vi tror på, at han i vores rammer, kan tage det næste skridt i sin udvikling. Derfor har vi også sikret os en option i den etårige aftale, vi i første omgang har indgået, siger sportschef Jens Andersson i en pressemeddelelse.

Mustapha Bundu kan både spille på toppen og på kanten, og han er født og opvokset i Sierra Leone.

De senere år har han dog brugt som studerende i England, hvor han har spillet fodbold hos Hereford FC – på et betydeligt lavere niveau.

Tidligere i karrieren har Mustapha Bundu prøvetrænet i klubber som Manchester City og Liverpool.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her