Silkeborg-træner tiltalt for vold mod eks-kone

Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix
/

Cheftræner Peter Sørensen har orienteret Silkeborg IF om, at der er rejst tiltale imod ham for overtrædelse af straffelovens paragraf 244, den såkaldte "milde" voldsparagraf. Det oplyser Silkeborg IF i en pressemeddelelse.

Peter Sørensen har samtidig oplyst overfor Silkeborg IF, at han er uskyldig i tiltalen. Det er en sag, der er opstået i kølvandet på en turbulent skilsmisse mellem Peter Sørensen og hans nu forhenværende hustru.

De to forhold, Peter Sørensen er tiltalt i, ligger tilbage til august 2014 og august 2015.

- Det er det sidste, der er tilbage af en byge af anmeldelser fra min tidligere kone. Politiet har vurderet anmeldelserne og afviste dem for to måneder siden. Nu har Statsadvokaten imidlertid set på dem, og det har ført til en sigtelse i to forhold. Det er absurd, og jeg ser frem til at blive renset i retten, siger Peter Sørensen i pressemeddelelsen.

Silkeborg IF ser det som en ulykkelig sag mellem Peter Sørensen og hans hustru, der er midt i en skilsmisse. Som Peter Sørensens arbejdsgiver tager Silkeborg IF udgangspunkt i, at ingen er skyldig, indtil skylden er bevist.

- Vold er uacceptabelt under alle former, og det tager vi afstand fra. Nu afventer vi sagens gang ved retten og udfaldet af den, siger Silkeborg IF’s adm. direktør, Kent Madsen, i pressemeddelelsen.

I et få dage gammelt interview med Nick Horup fortæller Peter Sørensen om sit image. Du kan se hele interviewet nedenfor.

Fakta om Peter Sørensen

Født: 24. marts 1973 (43 år)

Nationalitet: Dansk

Fødested: Silkeborg

Klubber som fodboldspiller:
1991-1995 Silkeborg
1996-1997 Groningen (Holland)
1997-2000 Silkeborg
2002-2002 Malmö FF (Sverige)
2003-2005 Ham Kam (Norge)

Klubber som træner:
2004-2005: Ham Kam (assistent)
2006-2008 Vejle Boldklub (assistent)
2009-2010 FC Fredericia
2010-2014 AGF
2014 Ham-Kam
2015 FC Fredericia
2015- Silkeborg

Kilde: Ritzau 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her