Det tog sin tid, men: Nu har Rasmus tilbragt den første nat under jorden
Projektet har været længe undervejs, men det har været alt bøvlet og hele ventetiden værd, lyder det fra manden bag Danmarks formentlig første jordhule-shelter.
Rasmus Bissenbakker havde en drøm om at lave - formentlig - Danmarks første jordhule-shelter på en legeplads i Hatting.
Efter at have vendt og drejet projektet igennem noget tid, sendte han i februar sidste år en ansøgning til Horsens Kommune, for det krævede byggetilladelse at realisere drømmen.
Siden blev han mødt af det, han betragtede som kommunal bureaukrati, da byggesagen endte i kategorien "erhverv/etagebyggeri", selv om der altså blot var tale om en jordhule i form af en plastikskal på to og en halv gange fire meter og halvanden meter i højden.
Det havde han svært ved at forstå, men kommunen forklarede, at byggesager tager tid, og sagsbehandlerne skelner ikke mellem de projekter, ansøgerne sender ind. Alt bliver taget og behandlet i den rækkefølge, de bliver modtaget.
Turde ikke sætte bestilling i gang
Derfor havde Rasmus Bissenbakker i april sidste år, da TV2 Østjylland snakkede med ham første gang, endnu intet hørt, og han turde ikke bestille plastikskallen, før han vidste med sikkerhed, at han ville få sin byggetilladelse.
Månederne gik, og kort før sommerferien lykkedes det endelig for Hatting Parkens Venner, som Rasmus er formand for.
- Først da lavede vi bestillingen, og så har det taget noget tid for firmaet, Scan-Plast i Holstebro, at færdiggøre designet og få den produceret, men nu står den her, og det føles fantastisk, siger Rasmus Bissenbakker.
Skallen er fremstillet i komposit og er blandt andet finansieret med et tilskud fra Friluftsrådet på knap 50.000 kroner.
- I lørdags gravede vi 12 kubikmeter jord væk og fik den placeret i skrænten, og jeg sov i den natten til søndag sammen med min datter og én af hendes veninder. En kold - men god - oplevelse, siger Rasmus Bissenbakker, for den nats søvn var det fysiske bevis på, at over et års forberedelse og frivilligt arbejde bar frugt.
- Det her shelter-projekt har fyldt helt vildt meget igennem lang tid, så det var da rart endelig at kunne sige, at nu lykkedes det. Nu er det her, og det er klar til brug af alle dem, der har lyst til det.
Krævede dispensation
Det har krævet dispensation fra Horsens Kommune at få lov at grave skallen ind i skrænten.
Det skyldes, at Hatting Bæk løber tæt forbi legepladsen, som derfor ligger inden for åbeskyttelseslinjen. Loven siger, at der kræves dispensation, hvis der laves noget inden for en afstand af 150 meter fra en å.
Det påvirkede sagsbehandlingstiden, forklarede Kjell Stockfisch, afdelingsleder i Byg, Erhverv og BBR i Horsens Kommune, til TV2 Østjylland i april. På det tidspunkt havde kommunen en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 50 dage.
Straksbehandling af byggesager
Siden den 1. juli 2022 har Horsens Kommune tilbudt en service, hvor private borgere eller deres rådgiver/typehusfirma kan komme hurtigere igennem processen med en byggeansøgning.
Det kræver blandt andet, at man har alle materialer klar, og at byggeriet ikke kræver dispensation, landzonetilladelse eller en såkaldt helhedsvurdering.
Byggeriet må heller ikke være placeret i konstruktions- og brandklasse 2-4.
Hvis kriterierne er overholdt, kvitterer byggesagsafdelingen med en byggetilladelse inden for fire uger.
Shelter-projektet levede ikke op til kriterierne for straksbehandling, fordi det krævede dispensation fra loven om byggeri inden for åbeskyttelseslinjen på 150 meter.
Kilde: Horsens Kommune.
Da legepladsen for nogle år siden lavede en toiletbygning, skulle der ikke søges om byggetilladelse, fordi færdigproducerede sanitetsbygninger med et areal på højst 25 kvadratmeter ifølge bygningsreglementet er undtaget fra at skulle godkendes.
Det gjorde ikke frustrationen over ventetid mindre hos Rasmus Bissenbakker, der betragtede sit projekt som en nem sag at forholde sig til, fordi plastikskallen skulle graves ind i skrænten og dermed forsvinder ind i miljøet omkring den.
Den officielle ibrugtagningstilladelse fik foreningen i torsdags.
Slukker flammen i ildsjælene
Det er drænende for de frivillige i små foreninger, når de på den måde møder "det kommunale", mente han. Og det mener han sådan set stadigvæk, selv om han godt forstår, at regler er regler, og at de som udgangspunkt bør følges.
Han er da også allerede i gang med flere projekter i sit lokalområde. Også nogle, der kræver byggetilladelse.
- Nu kender de mig efterhånden inde på kommunen, og jeg kender dem. Man lærer jo lidt hen ad vejen. Jeg er ikke skræmt fra at involvere mig i noget igen, men jeg ville da ønske, at vi sammen med kommunen kunne lave én eller anden ordning, der gør det nemmere for foreninger drevet af frivillige at komme i mål med de gode initiativer, siger Rasmus Bissenbakker.
Hans frygt er, at flammerne i ildsjælene brænder ud, hvis en opgave bliver for krævende.
Så du vil have en slags positiv særbehandling?
- Nej, det vil jeg ikke kalde det. Det handler bare om bedre dialog og mindre bureaukrati, så projekter glider hurtigere igennem systemet. Det kunne være en kontaktperson i byggesagsafdelingen, der er dedikeret til at håndtere de her sager. Der er jo tale om projekter, der er i alles interesse, når nogen gider investere tid og kræfter i at gøre noget for lokalsamfundet.
Jordhule-shelteret må bruges af alle og kræver ikke nogen former for booking. Det er først-til-mølle. Hatting Parken råder i øvrigt også over et almindeligt shelter, der også må bruges af alle.
