Flygtede ni gange: I dag kan du gå i udbryderkonges fodspor
- Han var charmerende og en gentleman, men han var også glat som en ål og lidt af en plattenslager, lyder det om flugtkongen Carl August Lorentzen
I kælderen under det gamle fængsel i Horsens gemmer der sig masser af ufortalte historier.
Fra i dag er en af dem ikke længere ufortalt.
For i celle syv sad flugtkongen Carl August Lorentzen, der var fange i fængslet i 1949 - og nu er hans flugtrute blevet genetableret.
- Det lykkedes ham at flygte hele otte gange tidligere fra andre fængsler og arresthuse, siger Maria Briese, der er afdelingsleder på Horsens Museum.
Lillejuleaften 1949 slap Carl August Lorentzen ud fra Horsens Statsfængsels tykke mure efter mange måneders langsommeligt arbejde med at grave en 18 meter lang tunnel under fængselsgården.
Først fik han bundpladen ud af en væg. Derefter brugte han en hjemmelavet stoppenål til stille og roligt at få fjernet alle murstenene bag ved.
Hilsen til inspektøren
I sin fængselscelle efterlod han sig en lille hilsen. En seddel med påskriften 'Hvor der er en vilje, der er der også en vej'.
Den seddel efterlod han over hullet ind til tunnellen.
Flugten vakte røre i medierne henover julen. Mens Lorentzen gemte sig på en gård i landsbyen Ølsted syv kilometer væk fra fængslet, siges det, at han skrev en julehilsen til fængselsinspektøren.
- Han stjal et julekort og et frimærke på gården. Det kort har vi dog ikke kunnet finde. Jeg har hørt, at der skulle stå "glædelig jul og godt nytår", siger Maria Briese.
Flugtruten gik gennem fængselscellen, ud igennem en trappe og op på loftet i jagten på værktøj til flugten.
- Om natten er han helt alene, og der kan han komme op på loftet. Han får lavet adskillige stykker værktøj, siger Maria Briese.
Døde af blodprop
Værktøjet bliver brugt til at grave den 18 meter lange tunnel under jorden. Han arbejdede hver nat og brugte et års tid på tunnellen.
Selv om flugten tog lang tid at forberede, var friheden kort for Carl August Lorentzen. Efter en uge udenfor murene var han tilbage i fængslet. Her blev han så resten af sine dage. Han døde i 1958 efter en blodprop.
- Han var kirketjener, mens han går og sætter lys op i kirken, får han det dårligt og kommer på fængslets sygeafdeling. Han nåede ikke at komme på hospitalet, siger Maria Briese.
Kig til tunnel
Den nye tunnel bliver en del af fængselsmuseet. Meget af den oprindelige tunnel blev ødelagt af fængslets personale efter flugten.
Heldigvis for arkæologerne var det ikke hele tunnelen, fængselspersonalet havde fået ødelagt. Derfor var det muligt for dem at finde den. Nu bliver tunnelen genopført, dog i en større udgave, hvor gæsterne i Fængslet kan gå oprejst.
- Det er lavet som en form for viadukt under jorden. Men går ved siden af i en tunnel og kigger ind i hans tunnel. For os er det rigtig stort, fordi det er kulminationen på et stort projekt. Det er en drøm for en museumsperson, siger Maria Briese.
Barn på kanten
Udover at være historien om en spektakulær og humoristisk fangeflugt, er det også historien om, hvordan det var at være barn på kanten af samfundet.
Carl August Lorentzen blev født den 11. oktober 1896 på Frederiksberg. Her voksede han op i Københavns belastede miljøer, hvor han var nummer to af en børneflok på fire. I løbet af sin barn- og ungdom var han både på børnehjem og optagelseshjem.
- Han var charmerende og en gentleman, men han var også glat som en ål og lidt af en plattenslager. På et børnehjem skrev en forstanderinde, at han havde let karakter, men også var meget flygtig og uopmærksom. Han blev smidt ud, fordi han ikke kunne overholde reglerne. Han rapsede. Så kom han på et optagelseshjem, hvor de beskrev ham som godt begavet, men med et digtpræget individ, siger Maria Briese.
Lang tid i fængsel
Carl August Lorentzen begyndte på en kriminel løbebane som indbruds- og pengeskabstyv i en tidlig alder og tilbragte 39 af sine 62 år i fængsler. Han efterlod sig ingen børn.
- Jeg kan mærke, at interessen for udstillingen er anderledes, fordi mange kan huske Lorentzen, eller også har de hørt om ham. Han har haft en enorm viljefasthed, og det ikke går ud over andre mennesker. Der er noget optimisme og håb og i det, siger Maria Briese.
Udstillingen åbner lørdag aften klokken 22.30.