Gambling er blevet hverdag: Marcus tabte 120.000 kr. på en aften

Det er nærmest umuligt at undgå dem. Der er reklamer om dem i hobetal, i den lokale sportsklub er de hverdag og selv i mange gymnasieklasser er de et yndet emne. Pengespillene.

Alle jagter den store gevinst, men for en stadig stigende gruppe unge mænd tager det overhånd. En af dem er 20-årige Marcus Kondrup Nielsen fra Horsens.

- Når man har spillet 120.000 kr. væk på en aften, så har man et problem, som man ikke selv kan håndtere, siger han i dag om tiden, hvor spillet styrede hans liv.

Læs også:

Børn og unge gambler med dyre 'skins' på nettet

Kærligheden til spil startede, da Marcus var 12-13 år gammel, og han tilbragte mange lørdage sammen med sin morfar, der var ivrig tipper.

- I nogle år herefter spillede jeg på fodboldkampe i kiosken meget stille og roligt og ikke for sindssygt høje beløb. Det var først, da jeg blev 18 år og fik mulighed for at spille på nettet, at det tog fart, siger Marcus til TV2 ØSTJYLLAND.

Bare noget man gør

Onlinebetting får da også af mange eksperter på området skylden for de unge mænds spilproblemer. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærds (SFI) seneste undersøgelse på området har over halvdelen af de 17-årige prøvet pengespil. Og 26 pct. af de 17-årige drenge har i 2016 en risikabel spiladfærd.

- Blandt dem er der ikke mange, som er ekstreme og taber millioner. Men der er flere unge mænd, som ryger ind i risikozonen for at få problemer, siger seniorforsker hos VIVE (det tidligere SFI), Torben Fridberg, til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge ham viste den seneste undersøgelse af danskernes spilvaner faktisk, at færre end tidligere spiller om penge, men tendensen er anderledes hos de unge mænd.

- Her hersker der en kultur om, at det bare er noget, man gør. De unge mænd er optaget af væddemål på sportsspil, og interessen er kun blevet større i takt med, at udbuddet er blevet det. Og så er det bare nemt, forklarer Torben Fridberg.

Fyldte alt i hverdagen

Marcus Kondrup Nielsen kan nikke genkendende til meget, at det undersøgelsen viser.

- Til sidst fyldte spil alt i min hverdag. Det første, jeg gjorde, når jeg var stået op, var at tjekke min telefon. Måske havde jeg spillet om natten, måske havde jeg ikke, men skulle se, hvad der snart gik i gang, fortæller han.

I begyndelsen går det faktisk også meget godt for Marcus. Han sætter 500 kr. ind på sin spilkonto hos en af de store udenlandske bettingfirmaer, og på kort tid er de forvandlet til hele 120.000 kroner.

Men som skrevet er alle pengene tabt på blot en aften, og i dag kan den tidligere spiller godt se, at han på det tidspunkt var afhængig.

Var sur og asocial

- Ellers havde man da ikke fortsat.

Hans omgivelser – særligt den nærmeste familie – kunne nu også mærke en forskel på Marcus' væremåde.

- De kunne mærke, at jeg ikke havde det godt. Jeg var næsten altid i dårligt humør og isolerede mig meget. Jeg havde ikke lyst til at være sammen med nogen, siger Marcus.

Hans mor og morfar fik ham overtalt til at gå i behandling hos Center for Ludomani, og i over et år har han ikke spillet. I alt vurderer han selv, at han nok er endt med et underskud på sine spil på 40-60.000 kroner.

Kæmper for sund spillekultur

Unge som Marcus er ikke et særsyn hos Center for Ludomani.

- Vi ser desværre flere og flere unge. De har tabt færre penge, men de har ofte også færre penge at gøre med, så på den måde er det mange penge for dem. Vi ser stadig de lidt ældre, der har taget en masse quicklån og skylder flere 100.000 kroner væk. Men de fylder mindre end tidligere, siger behandlingsleder hos Center for Ludomani, Henrik Thrane Brandt, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også:

Hos centret kæmper man for at skabe en sund spillekultur, og lige nu mener man ikke, at der bliver gjort nok for især at beskytte unge mennesker mod de fare, der kan være i bettingverdenen.

- Spil fylder enormt meget i det offentlige rum. Når jeg er med min søn på stadion, er der oddsreklamer, og stadionspeakeren fortæller, hvordan man spiller på telefonen. Fodbold i tv er pakket ind i reklamer for tv, og flere kendisser reklamerer for spil. Spillet bliver på den måde normaliseret, lyder det fra behandlingslederen.

Spillekort kan være løsningen

Spil er blevet en del af sporten, oplever han.

- Forestil dig, at vi så den samme massive markedsføring for alkohol og cigaretter. Sikke et ramaskrig der ville være.

Hos Center for Ludomani er man fortaler for et såkaldt spillekort, så det undgås, at unge under 18 år spiller om penge.

- Det kunne være en løsning, så de ikke starter så tidligt. Når medier laver de her test med to 16-årige, der går ind i en kiosk og ser, om de kan spille, så lykkes det for 8 ud af 10, og det er problematisk, mener Henrik Thrane Brandt.

Hos spilindustriens brancheorganisation, DOGA, er man også tilhænger af et spillekort.

Har selv et ansvar

- Vi repræsenterer mange spiludbydere på nettet, som i dag kan overvåge spillerne og ringe til dem, hvis deres spiladfærd udvikler sig i en negativ retning. At man registrerer spil kan kun være godt, og jeg er forundret over, at regeringen ikke vil det, siger direktøren hos DOGA, Morten Rønde, til TV2 ØSTJYLLAND.

I forhold til spilindustriens reklamer og deres indflydelse på antallet af ludomaner, ser han ikke en direkte kobling.

Læs også:

To mænd efterlyst: Oddsede for 50.000 kroner med stjålne dankort

- Der mangler forskning på området. Vi ved ikke præcist, hvordan spillerne bliver påvirket af reklamerne. Og man har selv et ansvar som spiller, men ellers er det regeringen, der sætter reglerne for, hvorledes man skal udbyde spil på en ansvarlig måde - og de regler overholder spiludbyderne, slår han fast.

Samtidig pointerer han, at der faktisk er flere ludomaner i lande som Norge og Sverige, hvor der er flere restriktioner. Hvis forskning viser, at reklamer har en tydelig negativ effekt, så er DOGA dog også åben for løsninger.