Hvornår skal busserne i Horsens køre? Nu kan du komme med forslag

Horsens kommune og Midttrafik vil gerne høre fra dig, hvis du har forslag til ændringer i bussernes køreplaner

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvornår synes du, at bussen skal køre?

Det spørgsmål stiller Horsens Kommune og trafikselskabet Midttrafik borgerne i kommunen i forbindelse med 'Trafikplan 2017'.

For nyligt blev borgerne spurgt til råds i forbindelse med stoppesteder, og nu er turen så kommet til bustiderne i køreplanerne.

- I forbindelse med vedtagelsen af busruterne fik borgerne mulighed for at kommentere på forslaget og gøre opmærksom på forhold, som de gerne ville have forbedret. Nu har vi så igen brug for at få borgerne på banen omkring input til køretidspunkter for de enkelte bybuslinjer, siger Niels Christian Mikkelsen fra Affald og Trafik i Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Høringsperioden for forslag til ændringer i køreplanstidspunkterne løber fra i dag, torsdag, og frem til den 30. juni, hvorefter byrådet skal kigge nærmere på det. Herefter forventes det, at byrådet i løbet af sensommeren vedtager de nye køreplaner.

Den nye trafikplan - med nye stoppesteder og køretider - ventes at træde i kraft den 2. januar 2018.

Her kan du se, hvordan du kan sende dine forslag til ændringer i køretidspunkterne.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her