Ingen internet og tv: Anne-Mette og Bent lever som for 50 år siden

Anne-Mette og Bent Mølholm fra Grumstrup forsøger at leve, som man gjorde for 50 år siden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Se, hvordan parret bor her i videoen.

Ægteparret Anne-Mette og Bent Mølholm fra Grumstrup mødte hinanden for syv år siden.

Dengang havde de begge to en gammel kaffedåse, og de fandt hurtigt ud af, at de begge var vilde med gamle ting og sager.

- Vi er født i den forkerte tidsalder. Måske var det ikke sjovt at leve sådan dengang, men vi prøver at gøre det i dag, og vi kan godt lide det. Vi har ingen opvasker, ingen fjernsyn og ingen internet, og det har vi det godt med, siger Bent Mølholm til TV2 ØSTJYLLAND.

Siden da har det taget om sig, og i dag har parret 935 kaffedåser.

Nogle af kaffedåserne står i deres lille købmandsbutik, som ser ud, som købmandsbutikker gjorde for 50 år siden.

Og ikke nok med det, forsøger de også at leve et liv, som man gjorde i gamle dage, dengang solen altid skinnede.

Hvordan det ser ud, kan du se i videoen øverst i artiklen.

Parret vil meget gerne vise deres samling og udstilling frem for mindre grupper, hvis man laver en aftale på forhånd.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her