Storm gav oversvømmelser

Vandet gav problemer i Randers, Aarhus og Horsens

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Bådebroerne i Aarhus Lystbådehavn var lørdag dækket af vand.

Fredagens storm gav lørdag i oversvømmelser i flere større østjyske byer.

I Randers Havn nåede vandstanden angiveligt op på 1 meter og 20 cm over daglig vande. Vandet oversvømmede dermed flere steder de nærtliggende arealer i den allerinderste del af Randers Fjord.

- Det var værst ved 11-tiden i formiddag. På det tidspunkt nåede vandet helt op til Toldbodgade, fortæller Trine Christophersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Hun er overtjener på Restaurant Sejlklubben og kunne fra sin arbejdsplads observere oversvømmelsen fra nærmeste hold.

- Men vandstanden er faldet igen, fastslår hun sent lørdag eftermiddag.

Kun pæle stak op i Aarhus
Også i Aarhus var vandstanden lørdag en del højere end normalt. Det betød blandt andet, at alle træbroer i Aarhus Lystbådehavn på et tidspunkt var dækket af vand.

- Det var et meget anderledes syn end normalt. Der stak kun pæle op. Heldigvis nåede vi at få fjernet vores båd i tide. Hvis en båd er bundet stramt til en pæl, risikerer man, at den bliver dækket af vand og trukket til bunds, siger bådejer Claus Rønlev til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Claus Rønlev tog et billede af den oversvømmede lystbådehavn og sendte det til TV 2 | ØSTJYLLAND. Billedet kan ses ovenfor.

Claus Rønlev vurderer, at vandstanden ligesom i Randers nåede 1 meter og 20 cm over det normale niveau, da højvandet var på sit højeste.

Også højvande i Horsens
Også i Horsens var der højvande lørdag eftermiddag.

Ifølge Horsens Folkeblad var vandstanden i byens havn fredag 1,2 meter under normalt niveau, fordi stormen pressede vandet ud af fjorden.

- Da stormen havde lagt sig, løb vandet i Østersøen tilbage mod vest og ind i bl.a. Horsens fjord. Så bogstaveligt, at hele området i forbindelse med højvandet omkring lystbådehavnen lørdag formiddag var dækket af vand, skriver avisen på sin hjemmeside, hsfo.dk.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her