Trine ventede halvandet år på diagnose: - Havde lyst til at dø

22-årige Trine Fischer har i halvandet år ventet på at få stillet en diagnose. Ventetiden har været farlig for hende, mener hun:

- Hver gang, jeg er ked af det, har jeg lyst til at dø.

Trine Fischer har en svær spiseforstyrrelse, har været udsat for et seksuelt overgreb og lider af borderline personlighedsforstyrrelse. 

Sidstnævnte blev hun først udredt for efter halvandet år i psykiatrien. En psykisk sygdom, hvor man kan være usikker på, hvem man selv er, føle indre tomhed og have kraftige humørsvingninger, der kan resultere i impulsive handlinger.

Trine Fisher bor i Horsens, hun er arbejdsløs og det meste af hendes dag går med at få styr på tankemylderet. Og særligt én tanke vil ikke forsvinde, når hun i sin journal genlæser sit forløb i psykiatrien. Hun føler sig svigtet af systemet. 

For Trine Fischer er det problematisk, at det psykiatriske system ikke kan omfavne patienter som hende, fordi hun ikke lider af én, men flere psykiske problemstillinger.

Hun starter i psykiatrien i Region Midtjylland i 2017. Først halvandet år senere kommer hun i behandling for den personlighedsforstyrrelse, som hun mener har været årsag til mange ubehagelige oplevelser og et alkoholmisbrug, der har sat sine ar på sjælen.

- Jeg bliver påvirket at læse min egen historie igen. Jeg bliver vred, fordi der går så lang tid, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Psykiatrien kan ikke magte opgaven

Ifølge Trine Fischer er det et problem, at patienter som hende med flere diagnoser og flere psykiske problemstillinger falder ned mellem to stole.

Trine Fischer bliver fra maj 2017 og halvandet år frem sendt rundt i forskellige afdelinger uden at få stillet en diagnose. 

Igennem den tid fremgår det flere gange i hendes journal, at behandlerne mistænker en personlighedsforstyrrelse, alligevel bliver hun ikke udredt for denne.

Hun når både omkring behandlingstilbuddet Team For Psykoser, hvor de tidligt mistænker, at hun har en personlighedsforstyrrelse. Efterfølgende er hun også omkring Klinik for Spiseforstyrrelser, Center For Seksuelt Misbrugte og Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Skejby, hvor det efter tre måneder blev vurderet, at hun ikke falder inden for deres målgruppe. 

Her slutter Trine Fischers forløb midlertidigt.

- De valgte at afslutte mig, på trods af, at de aldrig rigtigt fandt ud af, hvad det var, der gjorde, at jeg havde det så skidt, så stod jeg bare alene. Jeg følte mig fortabt, efterladt og svigtet, siger hun.

Ikke ualmindeligt forløb

En aften to måneder senere får hun det så skidt, at hendes læge henviser hende tilbage til psykiatrien, og først her får hun stillet diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse og kommer i behandling.

- Jeg tror ikke, at jeg havde gjort alle de her dumme ting og haft et alkoholmisbrug, hvis jeg havde fået hjælp før. Min borderline personlighedsforstyrrelse har været med til, at jeg ikke har tænkt rationelt.

Psykiatrien i Region Midtjylland har ikke ønsket at udtale sig om Trine Fischers specifikke forløb, men fortæller til TV2 ØSTJYLLAND, at det ikke er ualmindeligt med et langt udredningsforløb. Særligt ved komplekse sager, hvor der er tale om flere diagnoser og psykiske symptomer.

- Det er ikke usædvanligt, at det i de komplekse forløb med flere diagnoser tager tid, før man som behandler og patient har et fuldt overblik over sygdomsbilledet, skriver presseansvarlige, Anne Eisenberg Nordendahl, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Når der er tale om flere problemstillinger og symptomer, prioriterer vi det mest alvorlige og livstruende først. Vi kan sagtens forstå, at man som patient kan blive utålmodig, men vi vil hellere være grundig og sikre på vores diagnose end at risikere at overse eller overdiagnosticere noget, skriver hun videre.

Sendt hjem få timer efter selvmordsforsøg

Ifølge Sundhedsstyrelsen har næsten hver fjerde unge kvinde mellem 18-24 år oplevet at have dårligt mentalt helbred ligesom Trine Fischer.

- Jeg hader sygdommen. Hver dag er en kamp, siger hun.

Det er ikke kun psykiatrien, som Trine Fischer har følt sig fortabt i. Ved hendes sidste selvmordsforsøg den 9. april 2020, blev hun imødekommet af et personale, som hun ikke mener var gearet til at håndtere en sådan situation.

Hun blev indlagt i akutmodtagelsen i Horsens efter en overdosis antidepressiv medicin Sertralin kombineret med massive mængder sprut med høje procenter i.

I notaterne fra indlæggelsen fremgår det blandt andet, at hun ved modtagelse i akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens kl. 03.30 om natten er:

"Særdeles affektpræget og skiftevis grædende og agiteret.’" Og "Angiver at hun bare vil hurtigst muligt udskrives, så hun kan komme hjem og gøre en ende på det." 

Takker nej til psykiater

Hun bliver spurgt, om hun ønsker kontakt til en psykiater, men hun takker nej.

- Selvom personen siger nej i nedtrykt tilstand, skal du have hjælp. Jeg blev bare efterladt, siger Trine Fischer.

Efter at have konfereret med giftlinjen afsluttes forløbet helt, og Trine Fischer bliver sendt hjem. I Trine Fischers personlige journal står der:

"Da patienten ikke har indtaget toksisk dosis og vurderet her i cirka seks timer uden tilkomne symptomer, er der ikke behov for yderligere observation."

- Hvis en person vurderes til at have en overdosis og også har været i kontakt med Giftlinjen, burde det være en selvfølge at blive indlagt på psykiatrisk afdeling efterfølgende, mener Trine Fischer.

Akutafdelingen afviser kritik

Ifølge ledende overlæge på akutafdelingen, regionshospitalet i Horsens, tog Trine Fischer i samtalen op til udskrivelsen selv afstand fra selvmordstanker, og behandlerne var derfor trygge ved at udskrive hende.

Som lægerne forstod hende, var der tale om en affekthandling, og ikke et regelret selvmordsforsøg. Retningslinjerne blev fulgt, og jeg står bag lægernes vurderinger, siger ledende overlæge på Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens, Ulf Grue Hørlyk til TV2 ØSTJYLLAND.

Den ledende overlæge er ked af, at Trine Fischer ikke har følt sig set, men forklarer, at behandlerne har handlet ud fra de oplysninger, hun gav personalet.

- I en akutmodtagelse som vores, er det en kontinuerlig udfordring at levere det nærvær, selvskadende patienter har brug for. Vi øver os, men er ikke i mål, forklarer Ulf Grue Hørlyk og fortsætter:

- Den daglige drift, ofte med flere patienter, end vi er gearet til 10-12 timer i døgnet, udfordrer både vores evne til nærvær og vores tid til den enkelte patient. Det er også en udfordring at få tid til at dygtiggøre os. Det er vores vilkår, vi arbejder på at finde gode løsninger i vores eksisterende ramme.

Vigtigt at spørge om hjælp

I dag er Trine Fischer afsluttet i psykiatrien, hun bliver stadig medicineret for sin personlighedsforstyrrelse, men har ellers ikke kontakt dertil. 

Det er lidt over et år siden, at hun forsøgte selvmord, og i et forsøg på at lægge fortiden bag sig, flytter hun nu fra den lejlighed, hvor det skete, sammen med sin kæreste.

Den samme kæreste, der hentede hende ved akutmodtagelsen, og i første omgang fik hende til at søge hjælp ved psykiatrien. 

Selvom Trine Fischer stadig kæmper hver dag for at holde hovedet oven vande, så har hun nu i en længere periode været stabil og tager det som et godt tegn på en bedre fremtid.

Det, der har hjulpet hende, er at tale højt om sin psykiske lidelse og søge hjælp hos familien og venner. 

For hende handler den bedre mentale tilstand om turde tale om de problemer, du som psykisk sårbar bøvler med dagligt, så tabu, selvhad, selvbebrejdelse kan få luft.

- Det er okay at bede om hjælp og erkende, at man har et problem. Det er vigtigt at snakke med nogen. Hvis jeg ikke havde gjort det, så havde jeg ikke været her i dag, siger Trine Fischer.

Du kan se hele dokumentaren her: