Marie er usynligt syg: - Mit liv burde lige være startet
Fra mani til depression. Fra selvmord til psyk. Fra syg til rask. Marie har fra en ung alder kæmpet med sit sind, men håber nu at være på rette vej mod det almindelige liv, som hun drømmer om.
Hun er kun 17 år og drømmer egentlig mest af alt bare om at leve et helt normalt liv, men Marie fra Odder er ikke, som teenagere er flest.
- Jeg sidder her 17 år gammel. Mit liv burde lige være startet, og her sidder jeg og tager medicin, ser Klovn og drikker Monster, og mit højdepunkt på ugen er, hvis jeg skal ud på psyk, siger Marie.
Vi møder Marie første gang i marts i år på vej til sin psykiater. Her er det kun 14 dage siden, hun er blevet diagnosticeret med bipolar affektiv sindslidelse. Det som mange vil kende som at være maniodepressiv.
Forløbet op til diagnosen har budt på en sommer, hvor Marie har kørt på i et ekstremt højt gear.
Alle døgnets timer går med uddannelse, job, fest, skiftende forhold og penge til højre og venstre, inden det hele begynder at ramle hen over efteråret, hvor Marie oplever at blive mere og mere nedtrykt.
Akut indlæggelse på psyk
Flere gange har hun fat i sin praktiserende læge for at få en henvisning til psykiatrisk behandling, men uden held. Og sidst i februar går det galt. Helt galt.
Faktisk går det så galt, at Marie forsøger at tage sit eget liv med en overdosis piller.
- Jeg synes, den her verden var noget fucking pis, så jeg tog en masse piller, men så besluttede nogen, at jeg ikke måtte lægge mig til at dø, og så blev jeg indlagt.
Går du med svære tanker?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.
Kilde: Livslinien
Marie indlægges på en psykiatrisk afdeling i Skejby og bliver den efterfølgende månedstid udredt. Her kan lægerne konkludere, at Marie er bipolar, og at hun skal have medicin.
Og der findes mange, der som Marie allerede i en ung alder får brug for hjælp. Fra 2009 til 2018 er antallet af børn og unge, der er i kontakt med psykiatrien steget med næsten 50 procent.
Bipolar lidelse
- Ved bipolar lidelse har man maniske og depressive episoder - også kaldt manio-depressiv lidelse.
- De typiske symptomer ved mani er opstemthed eller vrede/irritation, ukritisk og uansvarlig adfærd, svær uro, tankeflugt, nedsat behov for søvn og øget lyst til sex.
- De typiske symptomer ved depression viser sig ved forsænket stemningsleje, mangel på initiativ og interesse, øget behov for søvn, nedsat appetit, nedsat evne til at koncentrere sig og nedsat selvtillid.
- Mani og bipolar lidelse behandles med medicin - særlig litium samt visse typer antipsykotika og epilepsi-medicin.
- Det er vigtigt, at man tager medicinen, undgår for meget alkohol og lever et sundt liv med regelmæssig søvn og motion. Man skal passe ekstra på med at udfordre sig selv i sårbare perioder.
Kilde: sundhed.dk
Fra mani til depression
Maries bipolare lidelse, gør, at hendes sind og humør svinger mellem maniske og depressive perioder.
Når hun er manisk, kan hun både føle sig ekstremt vred, urolig og opføre sig ansvarsløst, men også være meget opstemt og med lyst og mod til at kaste sig ud i masser af projekter lige fra uddannelse til hårfarvning - og ombestemme sig dagen efter.
Men når så en depressiv periode tager over, er Marie mest bare træt, uden energi og kan føle, at alt er ligegyldigt og håbløst.
- Jeg tager for det meste bare noget mere medicin og prøver på at sove det væk, for så mærker man det ikke, siger Marie.
- Hvad er det for nogle tanker, du har der?
- En blanding af at have lyst til at slå sig selv ihjel og så sove.
Selvom diagnosen er forholdsvis ny, kender Marie til de store udsving i hende humør.
Allerede i 2013 blev hun første gang henvist til psykiatrisk udredning på grund af mistanke om depression.
Hun fortæller, at hun dengang i en alder af bare 9-10 år havde adfærdsproblemer, led af selvskade og var selvmordstruet.
Men dengang kunne lægerne ikke umiddelbart konstatere noget galt og trods en del fravær, fortsætter Marie op gennem folkeskolen med fine karakterer.
Træner sig rask
Men med skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse sidste sommer begynder det at gå galt, og i den efterfølgende periode frem mod diagnosen i marts vælger Marie at droppe ud af HTX.
Hun bruger derfor meget tid på at finde ud af, hvad fremtiden skal gå med. Det er nemlig vigtigt for hende at få så normal en hverdag som muligt.
Derfor er hun igen begyndt at træne intensivt. Her finder hun nemlig ro.
Hun har altid trænet og har sågar været på landsholdet i styrkeløft. Det vil hun gerne tilbage til, men endnu vigtigere er træningen også et frirum for hende og den sygdom, som ellers følger hende dag ud og dag ind.
- Jeg ved ikke, om jeg overhovedet ville komme ud af min seng, hvis ikke jeg skulle træne. Det gør, at jeg ikke rigtigt føler mig syg. Der er mange andre ting i hverdagen, der hele tiden minder mig om, hvad jeg fejler, men ikke når jeg træner, siger Marie.
Kampen for et normalt liv
Samtidig håber Marie på snart at kunne komme i gang med en uddannelse igen.
Spørgsmålet er bare, hvad det skal være.
Hun har nemlig meget svært ved at fastholde sin interesse. Bare i år har hun overvejet 20 forskellige uddannelser.
Derfor er det vigtigt for hende at finde noget, der kan fastholde hendes motivation – også i de dårlige perioder, hvor det kan være svært for Marie at følge med i undervisningen på samme vilkår som de fleste andre.
- Jeg har vildt dårlige dage, hvor jeg ikke altid får lavet noget, og det passer bare ikke ind i et almindeligt skema. Men jeg har også vildt gode dage, hvor jeg kan læse 10 timer i streg og få lavet vildt meget. Så jeg tænker, det burde være muligt at kombinere, så jeg selv bedre kan styre læsningen. Jeg vil virkelig bare gerne have noget at stå op til, siger Marie.
Og det tror og håber Marie nu, at hun har fundet. Hun har nemlig søgt ind på HF efter sommerferien.
For hende er det altafgørende at vise, at sygdommen ikke er en hindring for at leve det liv, hun gerne vil.
- Jeg tror, der er mange, der bruger deres diagnose som en undskyldning over for dem selv og derfor giver op. Jeg har ikke tænkt mig, at mit liv bare skal handle om, at jeg skal rende rundt på jobcentret og søge førtidspension. Jeg tror, man har brug for, at det ligesom er, som det plejer, siger Marie.