Uerstattelige værdier stjålet fra kirke
Sydøstjyllands Politi efterlyser en række flere hundrede år gamle genstande, som er blevet stjålet fra en landsbykirke nær Horsens.
Indbruddet fandt sted i Vær Kirke nord for Horsens. Natten mellem søndag og mandag lykkedes det en indbrudstyv at stjæle 45 lysestager fra kirkebænkene, dåbsfadet, en dåbskande, en syvarmet lysestage fra alteret samt to alterstager.
Læs også:
Flere af genstandene er fremstillet i år 1550. De kom til Vær Kirke i 1600-tallet, oplyser Sydøstjyllands Politi
Har stor historisk værdi
Siden indbruddet fandt sted, er det lykkedes politiet at anholde en 43-årig mand, som er sigtet i sagen. Han er i øjeblikket varetægtsfængslet.
Tyvkosterne er dog endnu ikke dukket op.
Genstandene har stor historisk værdi for kirken og er i retten blevet kaldt "uerstattelige kulturværdier".
Politiet søger derfor vidner, som enten har set noget i forbindelse med indbruddet, eller som har oplysninger om, hvor tyvekosterne befinder sig nu.
Sydøstjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 114.