Kæmpe valgkø få timer før lukketid
Vælgerne flokkes til valgurnerne. Ved det største valgsted i Aarhus er køen til at stemme flere hundrede meter lang.
Over hele Østjylland meldes der om en høj valgdeltagelse ved årets kommunal- og regionsrådsvalg, og i de sidste timer står folk i lange køer for at komme frem til stemmeboksen.
Det ses tydeligt i Aarhus, hvor der sent tirsdag eftermiddag er lange køer ved Aarhus Rådhus.
Valgstedet er kommunens næststørste, hvor 13.039 borgere er stemmeberettiget.
Klokken 15 havde 35,4 procent af kommunens stemmeberettigede borgere afgivet deres stemme. Det inkluderer de mere end 22.000 brevstemmer, der er blevet afgivet forud for valgdagen.
Også i Horsens er der lang for at komme frem til stemmeurnerne. Ved Horsens Rådhus, hvor mere end 7.000 borger skal stemme, har en af TV2 ØSTJYLLANDs mange valg-livebloggere filmet den lange kø foran hovedindgangen.
Valgstederne lukker klokken 20.00.
VIDEO: Se køen foran Aarhus Rådhus herunder: