Samsø-borgmester som redder: Jeg har faktisk vandskræk

Marcel Meijer (S) nåede nær ud, hvor han ikke kunne bunde, da han var i praktik som redder

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I forbindelse med kommunalvalget i slutningen af november har TV2 ØSTJYLLAND inviteret de østjyske borgmestre ud i virkeligheden.

Turen er kommet til Samsø, hvor borgmester Marcel Meijer (S) skulle lære lidt om, hvordan beredskabet på øen fungerer.

Derfor kom han i praktik som redder.

Claus Omann Jensen (V), der er borgmester i Randers Kommune, kom i praktik som skolelærer. 

Det var ikke uden ærefrygt, at Marcel Meijer gik til opgaven – for selv om man er borgmester for en lille kommune omringet af vand, kan man altså godt være lidt ubekvem ved det våde element, som netop var det, Marcel Meijer fik lov at prøve kræfter med.

- Jeg har sådan set vandskræk. Jeg var lidt spændt på, hvad de kunne finde på at lave med mig i dag, og det jeg frygtede mest var egentlig en røgdykkerøvelse – jeg havde overhovedet ikke tænkt på, at vi skulle ud og sejle.

I forbindelse med kommunalvalget den 21. november har vi her på TV2 ØSTJYLLAND sendt de østjyske borgmestre i praktik som noget helt andet end deres dagligdag på rådhusene. Du kan se alle afsnittene af miniserien med borgmestrene her.

På turen fik han blandt andet lov til at assistere med at redde en kæntret mand ombord på en redningsbåd i de høje bølger.

Samsø har deres egne reddere, og sådan skal det fortsætte, hvis det står til borgmesteren.

- Vi har et fantastisk beredskab herovre – både når det gælder brand og sygdom, og det vil vi gøre rigtig meget for at passe ordentligt på, siger Marcel Meijer.

Jeg har sådan set vandskræk.
Samsø-borgmester Marcel Meijer (S).

Selv om borgmesteren var uden for sit rette element mente direktøren for Samsø Redningskorps, at han havde løst opgaven fint.

- Jeg synes faktisk, at det er gået rigtig godt, og han ser da ikke ud til at være blevet søsyg, selv om bølgerne gik noget højt, siger Søren Peter Kjeldahl, der er direktør for Samsø Redningskorps.

Se mere fra Marcel Meijers praktikforløb i videoen øverst i artiklen.  

Se Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) i praktik som asfaltarbejder. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her