Fly på vej mod Aarhus tvunget til landing i Italien

Et fly på vej mod Aarhus er nødlandet ved Milano.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Opdatering klokken 16.31

Flyet er ifølge Flightradar.com på vej til Aarhus nu.

Et fly, der var på vej mod Aarhus fra Mallorca, er nødlandet ved Milano. 

Det bekræfter kommunikationschef ved Aarhus Airport, Tina Baungaard-Jensen, over for TV2 Østjylland. 

Flyet er nødlandet grundet 'medical circumstances', altså 'medicinske årsager', har forklaringen lydt til Aarhus Airport.

De resterende passagerer venter lige nu i Milano.

En af TV2 Østjyllands journalister er selv passager på flyet. 

Han så ikke selv episoden, men fortæller, at der i flyet bliver talt om, at et 1-årigt barn fik varm væske ud over sig og blev forbrændt. Snakken i flyet går på, at det måske var kaffe eller lignende. 

Piloten bekræftede over højtaleren, at det 1-årige barn var kommet til skade. 

Her kan man se, flyet pludselig laver et skifte og flyver mod Milano. Foto: Flightradar24.com/Google Maps

En ambulance ankom til flyet, da det var nødlandet. 

Det forventes, at flyet ankommer til Aarhus med et par timers forsinkelse, siger Tina Baungaard-Jensen. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her