Susenn vidste allerede som gravid, at hun ikke ville amme: - Jeg følte, flasken var forkert

Det kan være opslidende at få en amning op at køre. Brystbetændelse, suttevanskeligheder, problemer med at få mælken til at løbe til, sår på brystvorterne. Der er mange ting både fysisk og psykisk, der kan være udfordrende, når man skal have det nyfødte barn til at spise fra brystet.

Da Susenn Elkjær Olesen fra Aarhus skulle være mor, havde hun hørt alt for mange af den slags historier. Susenn traf derfor en beslutning allerede under sin graviditet: Hun ville give flaske.

- Vi valgte aktivt, at vores datter skulle være flaskebarn, allerede inden hun var født, fordi jeg ønskede en stille og rolig start på familielivet, forklarer Susenn Elkjær Olesen til TV2 ØSTJYLLAND.

- Vejen til at blive gravid var ikke ligetil og det tog os flere år og fertilitetsforsøg. Samtidig med vores kamp oplevede jeg en livskrise. Her mærkede jeg værdien af hjælp og en støttende mand, der kunne tage over. Det var den primære grund til, at jeg ønskede at få et flaskebarn.

Tilvalg af flaske

Mange virkede uforstående over for mit valg, husker Susenn Elkjær Olesen. Da hendes sundhedsplejerske ovenikøbet fortalte hende, at hun kun var det andet tilfælde, hun havde mødt på ni år, stod det soleklart, at det var en beslutning, der stak ud fra mængden.

- Der var flere, der spurgte mig: Jamen vil du slet ikke prøve at amme? Og flere, der snakkede om, at man gik glip af meget ved ikke at amme. Jeg følte virkelig, at man ikke måtte sige det, jeg sagde, fortæller Susenn Elkjær Olesen.

- Det svære var ikke at tage beslutningen eller at holde fast i den. Noget af det hårdeste var at skulle retfærdiggøre et fravalg af noget, jeg aldrig havde prøvet. Men for mig handlede det ikke om et fravalg af amning, men om et tilvalg af flaske.

Søgte en undskyldning

I månederne op til fødslen var Susenn ikke i tvivl om sin beslutning. Men hun følte, at omverdenen krævede en forklaring på hendes valg.

- Noget af det hårdeste var tanken om, hvad folk tænker. Og den forventning folk havde om, at jeg skulle have en undskyldning for mit valg. At jeg skulle forklare mig, husker Susenn Elkjær Olsen.

  - Folk søgte efter min undskyldning for ikke at amme. Det måtte være, fordi jeg ville feste, ryge og drikke. Eller fordi jeg ville have mit liv tilbage. Men sådan var det slet ikke.

Ét fast svar

Susenn talte med sin sundhedsplejerske om problemet. I fællesskab fandt de to på en linje, hun kunne svare, hver gang nogen spurgte, hvorfor hun havde fravalgt amningen. ”Fordi det er godt for mig og min familie”, lød det derefter, hver gang nogen spurgte.

Egentlig syntes hun slet ikke, at det kom andre mennesker ved, hvorfor hun havde truffet valget om at give flaske. Hun spurgte jo heller ikke dem, hvorfor de havde valgt at amme. Men bevæbnet med sit faste svar fandt Susenn Elkjær Olesen efterhånden ro i sit valg.

- Jeg var rigtig glad for mit valg. Det gav mig en enorm tryghed, at min mand kunne hjælpe med vores datter fra begyndelsen. De første uger delte vi arbejdet med at give hende mad og nærvær ligeligt mellem os, fortæller hun.

Myndigheder accepterer

I Sundhedsstyrelsen er sundhedsplejerske Annette Poulsen rigtig glad for at høre, at Susenn Elkjær Olesen følte sig støttet af sin sundhedsplejerske i valget om at give flaske.

- Det er ikke vores intention at lægge et pres på forældrene. Vi vejleder netop sundhedspersonalet i at møde kvinderne med respekt, hvis de vælger at give flaske, siger hun.

- Vi hører ind imellem fra medierne, at nogen oplever, at der er et pres fra myndighederne om at amme, siger Annette Poulsen, som er ked af den tolkning.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ligesom verdenssundhedsorganisationen WHO, at spædbørn bliver ammet de første seks måneder, fordi man mener, det er det sundeste for mor og barn. Men det betyder imidlertid hverken, at styrelsen fraråder brug af flaske eller mener, at der er noget i vejen med at give flaske.

- Vores anbefalinger skal ses i et folkesundhedsperspektiv og ikke i forhold til den enkelte familie. Den enkelte familie træffer de beslutninger, som er rigtige for dem, siger Annette Poulsen.

Mangler viden

Men selvom Susenn Elkjær Olesen fik moralsk støtte til at give flaske fra sin sundhedsplejerske, følte hun, at der manglede viden.

- Til fødselsforberedelse vidste de ikke meget om det. Min sundhedsplejerske kunne også sjældent svare, når jeg havde konkrete spørgsmål, fortæller hun.

Sundhedsstyrelsen udgiver da heller ikke specifikke vejledninger til forældre, der vælger at give flaske, erkender sundhedsplejerske Annette Poulsen. Men i bogen ”Sunde Børn”, som kan hentes gratis på nettet, er der et kapitel om flaske.

 - Vi har ikke vurderet, at det var nødvendigt med en selvstændig pjece, når det står i bogen. Der er både et kapitel om amning og et om at give flaske, så vi på den måde signalerer, at det også er en mulighed, siger hun.

Startede forum

Mens bogkapitlet gav Susenn Elkjær Olesen noget praktisk viden, var der ikke meget hjælp at hente, når det kom til det følelsesmæssige. Derfor stiftede hun Facebook-gruppen ”Flaskebarn med god samvittighed”, som i dag har omkring 1100 medlemmer.

- Jeg manglede et sted, hvor det var kærkomment at give flaske. Hvor man ikke behøvede at forklare sig, og hvor man kunne dele viden, fortæller Susenn Elkjær Olesen.

Facebookgruppen blev derfor en stor støtte for hende.
- Der er mange fordomme og uvidenhed omkring det at give flaske. Siden hjælper, så kvinder der træffer valget kan få en god start på familielivet ved at finde hjælp og accept omkring valget, siger hun.

- Jeg tror ikke alle flaskebørnsmødre er ligeså heldige med deres mødregrupper, som jeg var. Men jeg synes ikke, det kan passe, at man i en mødregruppe skal køre hinanden ned i stedet for at hjælpe hinanden. I min Facebookgruppe støtter mødrene hinanden og jeg tror det er rigtig vigtigt.

Hvis du synes, at emnet er interessant, kan du følge TV2 Østjyllands gruppe på Facebook, Morklubben.