Merete blev trampet halvt ihjel af køer - sådan har jeg det i dag

Ulykken var så bizar, at man næppe kunne have forestillet sig den ske. Søndag den 19. september gik hun tur ved Lushage Strand på Helgenæs med sine to døtre og en svigersøn i dejligt solskinsvejr. Men idyllen stoppede brat.

Nu fortæller Merete Brix for første gang om ulykken, som har vakt stor debat om forholdene mellem køer og mennesker i Mols Bjerge. 

Den 67-årige pensionist lå i sygesengen og kæmpede for sit liv, mens hendes ulykke trak overskrifter i både lokale og landsdækkende medier. Men for Merete Brix handlede den første tid om at overleve. 

- Jeg kunne ikke selv gå på toilettet, børste tænder eller spise selv, fortæller hun om tiden efter ulykken. 

Skulder knust og brækket arm

Siden ulykken har hun ikke kunne bruge nogen af sine arme på grund af de mange skader, hun pådrog sig, da hun blev ramt af en eller flere køer. 

Venstre side af kroppen fik den hårdeste medfart. Her blev hendes skulderblad knust, otte ribben og kravebenet brækkede, og lungen punkterede. 

I højre side af kroppen brækkede hun sin arm og det øverste ribben. Det tog tre uger, før hun blev udskrevet fra hospitalet, men det var ikke den samme Merete Brix, der kom hjem. 

- Jeg plejer at være aktiv og lave noget hele tiden. Jeg går lange ture, og så er det ikke særlig rart, at jeg bare kan sidde her, siger hun. 

Den aktive pensionist har været lænket til først sygehuset og siden sit hjem i snart to måneder, hvor hun har fået hjælp af sin mand Erik og hjemmeplejen til de mest basale hverdagsting. 

Lang vej igen

Hun er så småt begyndt at genoptræne sine arme, men der er et stykke vej tilbage til den gamle Merete. Hun vurderer selv, at der går en måned, før hun er tilbage til sit normale funktionsniveau i sine arme. 

- Det er uretfærdigt, at jeg skal sidde her og have det dårligt. Mange nætter kan jeg ikke sove, fordi jeg har ondt. Det begynder at irritere mig, nu hvor jeg får det bedre, siger hun. 

Vi spoler lige tiden tilbage til den 19. september. Den dag kunne en søndagstur som mange andre have kostet Merete Brix livet. 

Hun husker tydeligt ulykken. 

- Det er dejligt vejr, vi går og snakker, og så ser vi, at der kommer kreaturer ned ad skrænten, og det er vi ikke bange for eller noget, siger hun. 

Merete Brix er ude at gå tur med sin svigersøn og sine to døtre. Det har hun været mange gange før, og køerne er et fast inventar i området. 

Samtidig med, at køerne kommer ned ad skrænten, ser Merete Brix og resten af gruppen et ægtepar, der kommer gående imod den fra den modsatte retning. Ægteparret har en hund med, og den reagerer køerne, der har kalve, tydeligt på. 

- Manden bliver truet ud i vandet, og vi kan se, at der er oprør blandt dyrene. Vi kan også se, at han slipper hunden løs, så den kan slippe væk. 

Merete Brix og de tre andre, hun er på tur med, indser hurtigt, at de også er i fare. De løber derfor op ad en skrænt for at komme væk fra de aggressive køer. 

- Min ene datter og mig bliver slået omkuld, og jeg synes, at jeg kan se, at hunden springer hen over mig, siger hun. 

Og så bliver Merete Brix ramt af et eller flere dyr, der træder på hende og efterlader store skader i den 67-årige kvindes krop. Da hun vil rejse sig for at flygte, vil hendes arme ikke løfte hendes krop. 

I stedet må hendes svigersøn trække hende i sikkerhed, og det er først, da faren er ovre, at det går op for hende, hvor ondt hun egentlig har. 

- Min svigersøn synes, min skulder ser lidt skæv ud. 

Det viser sig at være en underdrivelse af store dimensioner. Merete Brix's døtre og svigersøn får tilkaldt hjælp, og efter kort tid ankommer en lægeambulance og senere en lægehelikopter, der flyver hende til Aarhus Universitetshospital. 

Vil gerne tilbage

I dag, knap to måneder efter ulykken, glæder Merete Brix sig til, at hendes krop igen vil, som hun vil. Hun savner sine lange gåture, og hun afviser ikke, at hun skal ud og gå på Lushage Strand, når kroppen tillader det. 

- Min familie har været derude og gå. Også mine børn og min svigersøn, og de har haft det fint med det. Jeg skal selvfølgelig prøve, men jeg ved ikke, hvordan jeg vil tage det. Jeg forestiller mig, at jeg godt kan, siger hun. 

Hun håber, at Naturstyrelsen vil finde en løsning, der kan adskille hundeluftere og køerne ad. 

Hendes forslag er, at man sætter hegn op, så dyrene ikke kan gå det sidste stykke ned på stranden, hvor der hverken er foder eller vand til dem. 

- Der går rigtig mange mennesker, så der burde laves noget, så hundene ikke går der, hvor køerne går og omvendt. Så der kunne jeg rigtig godt tænke mig, at der blev lukket af, siger Merete Brix. 

Her kan du læse, hvordan Meretes svigersøn oplevede den skæbnesvangre dag.