Våde drømme kan blive til virkelighed: - Det her er stort
Mandagens politiske præsentation af den grønne trepartsaftale havde gode nyheder med til dem, der drømmer om gendannelsen af Kolindsund Sø.
Mandag landede den politiske aftale om den grønne trepart.
En længe ventet aftale, der gemte på en ekstra god nyhed til dem, som igennem 25 år har kæmpet for at få gennemført et enormt naturomlægningsprojekt på det sydlige Djursland.
I den grønne trepart er der enighed om at reducere kvælstofudledningen herhjemme med 13.780 ton, fremgår det af aftaledokumentet.
Aftalen åbner for, at midler til kvælstofreducerende tiltag kan anvendes til at støtte private jordkøb - og her kommer området ved Kolindsund ind i billedet.
- Det er endnu en ting i den rigtige retning, lyder det fra Mads Nikolajsen, der er formand i foreningen Kolindsunds Venner.
Kolindsund på Djursland bliver nemlig i aftaleteksten nævnt specifikt som et projekt, der kan modtage støtte til en forundersøgelse.
Målet er at undersøge mulighederne for at genetablere den 2500 hektar store sø, som området udgjorde, før det blev drænet.
Mads Nikolajsen har arbejdet for omdannelsen af det kæmpestore område i 25 år og siddet i foreningens bestyrelse de seneste fire.
Det er en vigtig anerkendelse at få Kolindsund Sø nævnt på landspolitisk plan, mener han.
- Det er første gang, der landspolitisk bliver peget på Kolindsund som sø. Det er stort i sig selv, siger Mads Nikolajsen.
Projektet omhandler et 2500 hektar stort område mellem Kolind og Grenaa, som engang var landets største sø, men som altså for godt 150 år siden blev drænet for vand og indtaget som landbrugsjord.
Søen bliver ikke bare nævnt og anerkendt, men mulighederne for en forundersøgelse bliver også skabt. Sådan en undersøgelse er både vigtig for dem, der stadig tvivler, og dem, som er helt imod projektet, mener formanden.
- Det er i alles interesse at få det hele belyst.
Men Mads Nikolajsen og Kolindsunds Venner læner sig ikke blot tilbage, da pengene ikke er givet endnu til den undersøgelse, som bliver vurderet til at koste 12 millioner kroner.
En undersøgelse, der blandt andet skal afdække de natur- og miljømæssige konsekvenser, der kan forekomme ved genetableringen af søen.
- Jeg vil først erklære sejr, når der er vedtaget en forundersøgelse. Men det her er jo stort, for det sikrer forudsætningerne for en beløbsramme, man kan hente, siger han.
Dybt afhængig af statsstøtte
Også fra Kasper Vindbjerg (SF), der er medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune, er der glæde over mandagens nyhed.
For hvis pengene til projektet skulle komme fra Norddjurs' kommunekasse, ville det betyde, at projektet aldrig blev til virkelighed.
- Norddjurs Kommune er en kommune, der økonomisk har det ikke svært, men ligesom langt de fleste kommuner i landet kæmper med snævre økonomiske rammer. Så de her kræfter og muskler til at realisere projektet har vi slet ikke, lyder det fra Kasper Vindbjerg.
Hovedpunkter i aftalen
Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton CO2 i 2030 og potentiale for op mod 2,6 millioner ton.
En CO2-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kroner per ton CO2 i 2030 stigende til 750 kroner per ton CO2 i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner per ton i 2030 stigende til 300 kroner per ton i 2035.
Tilbageførsel af provenu til landbruget: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.
Såfremt de planlagte reduktioner ikke realiseres, skal der findes tilsvarende reduktioner på op til 2,2 millioner ton CO2 i 2030 gennem andre tiltag på landbrugsområdet.
Udledningerne af kvælstof skal reduceres med 13.780 ton årligt fra 2027. Bornholm er undtaget, fordi vandområder her i høj grad påvirkes af udledninger fra udlandet.
Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 milliarder kroner.
Rejsning af 250.000 hektar ny skov. Det svarer til et areal på størrelse med Lolland, Falster og Bornholm.
Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inklusive randarealer.
Et mål om mindst 20 procent beskyttet natur. Rejsning af 80.000 hektar privat urørt skov, 20.000 hektar urørt statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.
Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
Kilde: Ministeriet for Grøn Trepart og Økonomiministeriet.
SF forsøgte også op til finanslovsforhandlingerne at stille det som forslag, at Kolindsund Sø skulle gendannes, og partiet har derfor benyttet sig af flere lejligheder for at presse på på landspolitisk plan.
- Projektet er dybt afhængigt af statsstøtte, siger Kasper Vindbjerg.
En principaftale blev indgået i slutningen af august i år i Syddjurs Kommune. Nu kontakter Kolindsunds Venner endnu engang minister for Grøn Trepart, Jeppe Brus (S), for at invitere ham til Djursland.
- Så kan han se mulighederne ved selvsyn, og vi kan tage en lokal drøftelse, afslutter formand Mads Nikolajsen.
