Overfaldet og truet med kniv efter løbetur

To mænd blev anholdt og sigtet kort efter episoden.

Overfaldet skete et sted her på Fabersvej i Randers. Foto: Google Street View

En 27-årig mand blev lørdag ved 14.15-tiden overfaldet på Fabersvej i Randers, oplyser Østjyllands Politi.

Manden havde netop været ude på en løbetur, da to ukendte mænd antastede ham på fortovet, og påstod, at han skyldte dem penge.

- De to mænd fik under tvang og trusler med en kniv den 27-årige til at tage dem med hen på sin privatadresse, hvor de ville have ham til at hente et dankort og hæve penge til dem. Da de forlod lejligheden, lykkedes det den 27-årige at komme væk fra de to mænd og alarmere politiet, skriver politiet i sin døgnrapport.

- En patrulje kørte hurtigt til stedet og kunne ud fra et signalement kort efter anholde to mænd på 21 og 25 år. Ved visitation fandt betjentene en kniv og en peberspray på den 25-årige og endnu en kniv på den 21-årige.

Den 21-årige blev sigtet for røveri og for overtrædelse af knivloven, mens den 25-årige blev sigtet for røveri, overtrædelse af knivloven og overtrædelse af våbenloven.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her