Aftale: Landbruget skal reducere kvælstofudledningen markant

Der er indgået en politisk aftale om den grønne trepart.

'Aftalen om et Grønt Danmark' er indgået mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

- Det er historisk, for nu har man faktisk en politisk aftale med et bredt flertal, så selvom det skulle se anderledes ud efter næste folketingsvalg, så holder denne aftale stadig, siger TV 2's erhvervskommentator Ole Krohn.

Den nye politiske aftale skal blandt andet sætte rammerne for, hvor meget landbruget skal reducere udledningen af kvælstof.

Det fremgår af aftalen, som TV 2 er i besiddelse af og som vil blive præsenteret på et pressemøde klokken 10.15.

I aftalen lyder det, at der kan være potentiale for at reducere Danmarks CO2-udledning med op til 2,6 millioner ton i 2030.

Går fra model tre til et

Finansministeriet har udarbejdet en rapport, der opstiller tre scenarier for reduktion af kvælstof, og i aftalen er man kommet frem til, at der skal tages udgangspunkt i scenarie et – med undtagelse af Bornholm.

Det betyder, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons.

I scenarie tre, som tidligere var på tale, skulle kvælstofudledningen reduceres med 12.900 tons.

Netop landbrugets kvælstofudledning har været den helt store knast i forhandlingerne af trepartsaftalen, fordi regeringen havde lagt op til en model, som ifølge eksperter ikke ville bringe livet tilbage i de danske fjorde og farvande.

Men efter Enhedslisten søndag forlod forhandlingerne, lykkedes det at blive enige om en aftale.

- Det er betydeligt over det, som regeringen havde forudsat. Man er gået fra model tre til model et, og så giver man lidt rabat til Bornholm, fordi de ligger i det åbne farvand tæt på Tyskland og Sverige, siger Ole Krohn.

Landbrug & Fødevarer, der var med til at forhandle den oprindelige trepartsaftale, tilslutter sig aftalen, men beklager, at aftalen er gået fra model tre til et.

Dog er aftalepartierne blevet enige om, at der på tværs af landegrænser bør opereres ud fra fælles miljømål, og at Danmark derfor straks skal tage initiativ til at indgå en såkaldt interkalibreringsaftale med Sverige og Tyskland.

- Det betyder oversat til godt dansk, at hvis Sverige og Tyskland ikke følger med, så mener Landbrug & Fødevarer, at man går tilbage til model tre i 2029, siger Ole Krohn.

Det er endnu uvist om den grønne opposition er enig i den tolkning.

Danmarks areal skal omlægges

Et andet vigtigt punkt i aftalen er, at ti procent af Danmarks samlede areal i fremtiden omlægges til natur og skov. Det skal ske frem mod 2025.

- Arealomlægningen indebærer blandt andet udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde, 250.000 hektar ny skov samt støtte til øvrig arealomlægning, herunder vådområder og ekstensivering samt 100.000 hektar uberørt skov, står der i aftalen.

Ifølge Ole Krohn er der tale om en "kæmpe omkalfatring", ligesom han understreger, at det er regeringens trumfkort, at der sættes ekstra fokus på arealomlægningen, hvor jorden skal laves om fra intensiv landbrug til områder, der ikke belaster miljøet så meget.

I forbindelse med det omfattende arbejde, der ligger i arealomlægningen, etableres der en ny lokal organisering med kystvandråd samt vandoplandsstyregrupper. Her får lokale landbrugs- og naturorganisationer med kommunerne for bordenden ansvaret for planlægning og implementering.

De lokale omlægningsplaner skal ifølge aftalen udarbejdes til næste år med en klar deadline ultimo 2025.

Omlægningsplanerne vil også give lodsejere mulighed for at søge støtte hos Danmarks Grønne Arealfond. I aftalen fremgår det, at det vil komme fra en pulje med 2,3 milliarder kroner.

Midlerne er et tillæg til de i alt 10 milliarder kroner, der indgår i aftalen om de kvælstofreducerende tiltag.