Formodede rådhustyve løslades - men den ene fængsles alligevel

To mænd i 30'erne fremstilles lørdag i grundlovsforhør i Retten i Randers

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Medarbejderne i borgerservice i Grenaa kunne først fredag vende tilbage til deres arbejdsplads. Foto: Privatfoto / Nikolaj Nielsen

To mænd, der lørdag blev fremstillet i grundlovsforhør i byretten i Randers sigtet for indbrud og påsat brand, er blevet løsladt.

Dommeren mente ikke, der var begrundet mistanke for at varetægtsfængsle de to mænd for sigtelserne.

Den ene mand er dog alligevel blevet fængslet, da politiet fandt 800 gram amfetamin i forbindelse med en ransøgning af mandens hjem.

Mændene er dog fortsat sigtede i sagen, oplyser politikommissær Brian Olsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Der er tale om en 37-årig og en 33-årig mand, der begge fra Grenaa.

De er sigtet for at have brudt ind på rådhuset i Grenaa og i forbindelse med indbruddet at have påsat en brand.

- Vi har fået nogle oplysninger på baggrund af borgerhenvendeler og vores egen efterforskning, der gør, at vi mistænker netop disse to mænd for at stå bag branden, sagde Jeanette Løv Rasmussen, der er kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, tidligere i dag til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Natten til onsdag opstod der brand i Grenaa Rådhus.

Beder om lukkede døre i retten

Østjyllands Politi modtog onsdag nat en anmeldelse om, at der var brand på rådhuset. Brandvæsenet fik slukket branden, der resulterede i omfattende røg- og brandskader på dele af bygningen.

Det stod hurtig klart, at der var tale om en påsat brand i forbindelse med et indbrud. Flere kontorer var gennemrodet, ligesom det lykkedes politiets teknikere at finde frem til, hvor branden var opstået.

Anklagemyndigheden beder om lukkede døre, fordi vi fortsat har et efterforskningsarbejde, vi skal have lavet.
Jeanette Løv Rasmussen, kommunikationsrådgiver, Østjyllands Politi 

- Vi ønsker ikke at oplyse hvor eller hvordan branden er blevet påsat af hensyn til vores efterforskning, siger Jeanette Løv Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.

De to mænd blev begge anholdt fredag og fremstilles lørdag klokken 13 i Retten i Randers.

- Anklagemyndigheden beder om lukkede døre, fordi vi fortsat har et efterforskningsarbejde, vi skal have lavet, og derfor kan vi heller ikke oplyse meget mere om sagen, siger Jeanette Løv Rasmussen, der er kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Branden blev anmeldt til politiet klokken 03.45 natten til onsdag.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her