Karin skal betale 140 kroner for en tur på 20 km: - Det her bremser mig
Karin Poulsen skal give 140 kroner for en tur på omkring 10 kilometer ind til byen og hjem igen. Det gør det svært for hende at vedligeholde sin aktive livsstil.
- Jeg fatter det ikke. De vil så gerne have, at folk bor på landet, men de gør det da ikke nemt for os. Det synes jeg ikke, sådan siger Karin Poulsen fra Ålsrode om Flextur-ordningen i Norddjurs Kommune.
En ordning, som koster hende 140 kroner tur/retur fra hjemmet i Ålsrode og ind til Grenå, som hun gerne besøger et par gange i ugen, da hun blandt andet arbejder frivilligt i en genbrugsbutik og synger i gospelkor. Et arbejde, der har stor betydning for hendes velvære.
- Det er hele mit liv. Det er måske hårdt sagt, men jeg har brug for at komme ud og snakke med folk. Jeg har stået i butik i Randers i 41 år. Jeg har været vant til at snakke med gud og hver mand. Det her bremser mig, og det kan jeg ikke lide. Jeg er godt nok 70 år, men det føler jeg ikke, at jeg er, forklarer hun til TV2 ØSTJYLLAND.
En Flextur er en del af den kollektive trafik, men den har ikke en fast køreplan. Her kan man derimod som bruger selv bestemme hvornår og hvor, man vil hentes.
I Norddjurs Kommune koster det ifølge Midttrafik syv kroner per kilometer at tage en Flextur. Det er næsten det dobbelte end i størstedelen af de østjyske kommuner.
En pris som Jens Meilvang (LA) gerne vil have nedsat til 4 kroner per kilometer, som den er i størstedelen af de østjyske kommuner.
- Ellers affolker vi vores landområder og over 50 % af vores befolkning bor på landet. Det ville få en kæmpe betydning. Så lukker købmanden og så videre, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
For dyrt til pensionister
Tidligere har Karin Poulsen kunnet tage rute 351, når hun skulle ind til Grenaa, men efter at Region Midtjylland har foretaget besparelser på busruterne i regionen, kan hun udelukkende tage bussen fire gange om dagen.
Ifølge borger.dk modtager en enlig folkepensionist 13.250 kroner før skat. Karin Poulsen er selv pensionist. Derfor mener Karin Poulsen, at det er en for stor sum af penge, hun skal bruge i ugen. Foruden at være pensionist er hun medlem af Socialdemokratiets bestyrelse i Norddjurs Kommune.
Jeg har været vant til at snakke med gud og hver mand. Det her bremser mig, og det kan jeg ikke lide.
- Det kan jo hurtigt løbe op. Det kan let blive 500 kroner på en uge, og det er altså over 2000 kroner om måneden. Hvem har råd til det som pensionist? Jeg ved godt, at der er nogen, der har biler, men det er så sådan, de har prioriteret, siger Karin Poulsen.
Ifølge rejseplanen.dk koster en billet med den almindelige rutebil 22 kroner fra Ålsrode til Grenå. En bus, der kun kører den rute fire gange om dagen.
- Det kan ikke passe, at vi er tvunget til at tage busserne på det tidspunkt. Det er ikke nok, du skal også til tandlæge og læge. Og mange gange har du ikke mulighed for at tage bussen tilbage. Så skal du betale 70 kroner for at komme hjem, hvorimod du kunne have nøjedes med 22 kroner. Det er lidt ærgerligt, siger Karin Poulsen.
Ifølge formanden for Ældresagen i Grenaa, Vibeke Enoksen, er Karin Poulsen langt fra den eneste, der står i sådan en situation, hvor man må fravælge sociale arrangementer og andre hverdagsgøremål.
- Det betyder alt for ældre, at de kan bevare kontakten til omverdenen og andre mennesker. Det er jo ikke kun frivilligt arbejde som i dette tilfælde. Det er også familie og vennebesøg og læge.
Jens Meilvang mener også, at det er en vigtig opgave for Norddjurs Kommune at sørge for, at de ikke gør det svært for folk at leve i yderområderne.
- Vi får mange penge fra staten for at holde gang i yderområderne gennem udligning. Så det er en bunden opgave, mener Jens Meilvang.
Besværliggør privatlivet
Udover sit frivillige arbejde, så har Karin Poulsen også måttet prioritere anderledes i sit private liv.
- Jeg har en veninde med sklerose, som jeg plejer at besøge en gang om ugen. Der har jeg også måttet prioritere, hvor tit jeg kan komme. Og jeg er en meget udadvendt person, der gerne vil det hele, siger hun.
- Det kan ikke passe, at vi er tvunget til at tage busserne på det tidspunkt.
Karin Poulsen ser desuden hverken sig selv anskaffe sig en bil eller flytte tættere på byen.
- Mit liv er på den måde, og jeg kan ikke se nogen grund til, at det skal blive anderledes. Og jeg er utroligt glad for at bo herude på landet. Jeg kan slet ikke se mig flytte ind til byen igen, selvom jeg er en bypige.
