Lille ø reddet fra at blive opslugt af havet: - Det betyder alt
På Anholt har de mærket klimaforandringerne mere end de fleste andre danskere. Nu skaber spritny kystsikring håb for turismen til øen.
De 145 fastboere på Anholt har gennem det sidste årti mærket de store forandringer i klimaet. Flere storme har ramt hårdt og truet øens levegrundlag – turismen.
Havet har ædt halvanden hektar af øens campingplads under de seneste års kraftige storme, og det har sat ejeren Jens Rosendal i en svær situation.
- Hvis vi ikke havde fået noget kystsikring, så var tidshorisonten nok fem-seks år, og så måtte lukke, fordi campingpladsen var forsvundet, siger Jens Rosendal fra Anholt Camping til TV2 ØSTJYLLAND.
Men nu har Anholt fået sin kystsikring. Den stod færdig i slutningen af maj og har i alt kostet 16 millioner kroner.
Hovedvejen er genopbygget og med klitter sikret mod høj vandstand, og 100 meter ude i havet skal 70 meter brede bølgebrydere sikre hovedvej, campingplads og havn.
- Det har betydet alt for os, at vi har fået den her kystsikring. Nu kan vi tænke fremad og tænke i udvikling i stedet for afvikling, og det er da noget sjovere, siger Jens Rosendal.
Staten har hjulpet til
Nogle af dem, der ihærdigt har kæmpet for kystsikring, er Anholt Borgerforening. Af de 16 millioner kroner har borgerforeningen selv samlet mere end én million ind. Staten stod for elleve millioner, mens Norddjurs Kommune og lodsejere har betalt resten.
Jeg tror lige så godt, vi kunne lukke, hvis ikke vi fik den her kystsikring.
- Det er fantastisk, at det lykkedes. Et kæmpe tak til alle dem, der har hjulpet til med det – både staten og kommunen og ikke mindst alle dem, der bidrog til den indsamling, vi lavede, siger næstformand i Anholt Borgerforening Kirsten Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.
Hvis ikke kystsikringen var blevet en realitet, kunne det have haft store konsekvenser for livet og turismen på øen.
- Turisterne ville ikke kunne komme herover, og vi ville ikke kunne komme herfra. Vi ville heller ikke kunne få varer til Brugsen. Jeg tror lige så godt, vi kunne lukke, hvis ikke vi fik den her kystsikring, siger Kirsten Rasmussen.
Store ødelæggelser under Bodil
Helt galt gik det på Anholt i 2013 under stormen Bodil. Her forsvandt både hovedvejen og campingpladsen i havet. Også havnen bliver oftere oversvømmet.
Vandstanden stiger, og vandet kommer også om på den modsatte side, så havnen bliver som en lille ø.
- Vi har oplevet i flere forbindelser at blive oversvømmet. Vandet kommer simpelthen fra nordsiden og skyller ind over ved vejen. Vandstanden stiger, og vandet kommer også om på den modsatte side, så havnen bliver som en lille ø, siger havnefoged Klaus Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Hvert år kommer omkring 60.000 turister til Anholt. Og at kystsikringen nu er en realitet har stor betydning i forhold til netop turismen.
- Ved at det er blevet sikret, så fremtidssikrer vi jo Anholt og et indtjeningsgrundlag for størstedelen af dem, der er herovre, siger Klaus Jensen.
Kommuner skal mere på banen
Norddjurs Kommune var selv med til at betale en del af regningen. Og selvom det normalt ikke er en kommunal opgave at betale for kystsikring, så er borgmester Jan Petersen (S) overbevist om, at det var det rigtige at gøre.
Hvis vi ikke fik løst det her problem, så risikerede den ø at falde sammen.
- Vi har en åbenlys interesse i Norddjurs Kommune i, at Anholt udvikler sig. Vi så sådan set foran os, at hvis vi ikke fik løst det her problem, så risikerede den ø at falde sammen, siger borgmester Jan Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Han mener, at kommunerne må regne med at skulle mere på banen i kampen mod klimaforandringer.
- Her er altså en opgave, der er noget større, end vi regnede med for 10, 15 og 20 år siden. Så det kommer til at blive et markant vilkår for vores byplanlægning i fremtiden og på måden, vi indretter vores natur på, siger Jan Petersen.
I TV2 ØSTJYLLAND's nyhedsudsendelse mandag kl. 19.30 debatterer folketingskandidaterne Steen Thomsen (DF) og Anne Hegelund (EL) kystsikring og klima.
