Melissa og Julia er tilbage i skolen - nu krydser de fingre for studenterkørslen

Pigerne håber på færre smittede og flere vaccinerede, så samfundet kan åbne endnu mere op, så de kan få en god afslutning på uddannelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Julia Dam Olesen og Melissa Egtved Nielsen går i 3. g på Grenaa Gymnasium.

- Det er lidt nervepirrende egentligt at skulle ind og se gymnasiet igen. Det er mærkeligt, lyder det fra Melissa Egtved Nielsen, der går i 3.g på Grenaa Gymnasium. 

Sammen med sin veninde Julia Dam Olesen begav hun sig mandag morgen ind på gymnasiet for første gang i år. 

De er nemlig blandt de østjyske afgangselever, som nu må komme tilbage på deres ungdomsuddannelse 50 procent af tiden. 

Hvor lang tid siden er det, I har været her?

- Jamen det var jo før juleferien, tror jeg. Var det ikke? Siger Julia Dam Olesen. 

- Jo, det var det, lyder det fra Melissa Egtved Nielsen. 

Pigerne håber på en god afslutning på uddannelsen 

De to veninder bor sammen, men de har savnet resten af klasen og summen af liv på uddannelsen. Derfor er de både glade og overvældet over at være tilbage. 

Og nu håber de så bare, at det går den rette vej med færre smittede og flere vaccinerede, så samfundet kan åbne endnu mere, så specielt én ting bliver muligt. 

-  Så håber vi selvfølgelig på studenterkørsel, siger Melissa Egtved Nielsen. 

- Ja, en god afslutning til os allesammen, siger Julia Dam Olesen.

Det var ikke kun hygge på første skoledag i år. Der er meget som skal indhentes så undervisningen startede hurtigt.

Mens gymnasieeleverne så småt starter op, er der også kommet gang i værkstederne på erhvervsuddannelserne i Grenaa.

Her har Victor Pedersen og resten af smedeeleverne også fået lov til at komme tilbage på skolen 50 procent af tiden.

Gør det en forskel for dig at være tilbage i dag?

- Ja, det gør det i hvert fald. Jeg synes, jeg lærer tingene bedre herovre, siger Victor Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Victor Pedersen er glad for at være tilbage i værkstedet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her