Politi efterlyste 15-årig pige: Nu er hun fundet
Østjyllands Politi efterlyser en 15-årig pige, som har forladt en institution ved det nordlige Djursland.
En 15-årig pige har natten til tirsdag forladt en institution i Fjellerup ved det nordlige Djursland.
Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Anmeldelsen kom omkring klokken 23:05 mandag aften.
Politiet efterlyser nu den 15-årige pige og opfordrer borgere i området til at kigge efter hende.
- Hun kan ligge og sove i garage eller udhus i nærområdet, hvorfor man gerne må se efter i sine lokaliteter, skriver Østjyllands Politi på Twitter.
De oplyser også, at de søger med flere patruljer og hunde i området.