Udsatte familier ladt i stikken: Der er ikke tid til at overholde loven
Socialrådgiverne har alt for travlt i arbejdet med udsatte familier i Norddjurs Kommune. Derfor må de prioritere sagerne og kan ikke overholde loven i forhold til tidsfrister.
Når en underretning på et barn tikker ind, så skal en socialrådgiver sætte en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvad der er grunden til, at et barn mistrives, eller for eksempel har for meget fravær i skolen.
Men i Børne- og familieafdelingen i Norddjurs Kommune er arbejdsmængden og antallet af sager så højt, at de ikke kan overholde tidsfristerne.
- I sidste ende går det ud over de udsatte børn og unge i Norddjurs Kommune, og det går især ud over dem, som ikke når at få hjælp i tide, fortæller Trine Quist, som er regionsformand i Dansk Socialrådgiverforening i Region Nord.
5. juli 2018 modtog Børne- og familieafdelingen i Glesborg et påbud fra Arbejdstilsynet.
I påbuddet står der blandt andet, at medarbejderne ”hele tiden overskrider lovkravene i forhold til fristerne i deres sager, hvilket beskrives som hårdt set i lyset af det store ansvar, de sidder med i forhold til familierne og børnene”.
Hvis barnet har brug for hjælp, så skal det ske hurtigt, så problemet ikke vokser sig større.
- Det er meget vigtigt, at de sager bliver undersøgt, inden for de frister der er i loven. Hvis barnet har brug for hjælp, så skal det ske hurtigt, så problemet ikke vokser sig større, fortæller Caroline Adolphsen, som er uddannet jurist og lektor ph.d. på juridisk institut på Aarhus Universitet.
Men selvom Børne- og familieafdelingen fik påbuddet for et år siden, så er problemerne stadig ikke blevet løst, mener socialrådgivernes fagforening.
- Vores medarbejderrepræsentanter har måtte smide håndklædet i ringen her i starten af året. De siger, de ikke kan håndtere det her selv og kan ikke komme igennem til ledelsen. De tager ikke problematikkerne med alt for meget arbejde alvorligt, siger Trine Quist til TV2 ØSTJYLLAND.
Arbejdstilsynet skriver i påbuddet, at medarbejderne selv fortæller, at de ikke kan overholde de lovpligtige frister i forhold til de børnefaglige undersøgelser:
”Medarbejdere oplyste, at der er mange §50-undersøgelser med fristoverskridelser på lovmæssige frister"
Arbejdstilsynet konstaterer i opgørelsen af fristoverskridelser fra småbørnsgruppen, at der aktuelt er overskridelser i 66 sager fordelt på 12 medarbejdere”.
- Det er et lovbrud. Loven kræver, at man skal gøre det inden for fire måneder. Det er uafhængigt af ressourcesituationen, siger jurist og lektor ph.d. Caroline Adolphsen fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet.
Prøver at råbe politikerne op
Der er i forvaltningen lavet en langsigtet handlingsplan, men medarbejderne vil gerne vide, hvad de ikke skal lave her og nu.
I februar blev der holdt et dialogmøde med ledelsen og konsulenter fra Dansk Socialrådgiverforening.
- I starten af året var der møde med socialchefen, hvor de her ting er blevet italesat. Så vi er uforstående over for, at der ikke bliver handlet på det, siger Trine Quist.
Derfor har de med opbakning fra DJØF, HK og BUPL i begyndelsen af april sendt et bekymringsbrev til kommunalbestyrelsen for at råbe politikerne op.
Det er en meget klar kritik fra socialrådgiverne. Det er tankevækkende, når man går sammen med de andre fagforeninger i forvaltningen.
De vil have handling nu og gør opmærksom på særligt to bekymrende forhold: For høj arbejdsmængde og uklare rammer og retningslinjer for arbejdet (Utilstrækkelig ledelsesmæssig ansvarstagen for prioriteringer og handlingsanvisninger).
- Det er en meget klar kritik fra socialrådgiverne. Det er tankevækkende, når man går sammen med de andre fagforeninger i forvaltningen. Det er en samlet forvaltning, der stiller sig op og siger, vi anerkender, at de her socialrådgivere ikke kan udføre deres arbejde inden for loven. Det har jeg ikke set før, fortæller jurist og lektor ph.d. fra juridisk institut på Aarhus Universitet Caroline Adolphsen.
Socialchef: - Vi har gjort forskellige tiltag
Ifølge socialchef i Norddjurs Kommune, Hanne Nielsen, så har de haft flere dialogmøder med fagforeningen og sat forskellige tiltag i gang. Derudover har de i dag valgt at lukke børne- og familieafdelingen i en periode, så medarbejderne får mulighed for at komme på omgangshøjde med opgaverne.
Lukkeperioden er efter sommerferien, nærmere bestemt i uge 36, 37 og 38. Inden da sker en gennemgang og prioritering af medarbejdernes sager sammen med ledelsen.
- Der er for mange sager per medarbejder, og vi er i gang med at drøfte, hvordan vi laver en tyngdevurdering og prioritering af sager her hos os. Vi gennemgår samtlige sager, for at se hvordan det ser ud og for at få et overblik, siger Hanne Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Har du været klar over, at socialrådgiverne ikke har overholdt lovgivningen i forhold til tidsfrister?
- Det er jeg blevet bekendt med nu her. Der bliver udarbejdet en handleplan for at undersøge omfanget, så vi kan får rettet op på det, fortæller socialchef Hanne Nielsen.
Alle rådgivere skal nu gennemgå deres sager med en leder, inden de går på sommerferie.
- Så vi på den måde får et overblik over manglerne i sagerne, og der bliver også mulighed for, at der kan ske konkret her og nu prioritering i sagerne om nødvendigt, siger Hanne Nielsen.
Hvorfor gjorde I ikke det for et år siden?
- Det er et godt spørgsmål. Der har været gjort forskellige tiltag, men det har vist sig ikke at være tilstrækkeligt. Hvis der opstår en arbejdspukkel, så kan der være en prioritering i en periode, og det viser sig så, at det ikke har været tilstrækkeligt, fortæller hun.
I påbuddet fra Arbejdstilsynet til Børne- og familieafdelingen står der, at de ansatte oplyser om: "uklare mål for arbejdet, uklare arbejdsgange, og forskellige udmeldinger om arbejdsopgaver".
Men ifølge socialchef Hanne Nielsen, så har ledelsen fortalt medarbejderne, hvordan de skal prioritere sagerne.
- I første omgang handlede det om, at ledelsen beslutter, hvad der skulle prioriteres. Håndteringen af underretninger, de akutte problemstillinger og tvangsfjernelser, som der kontinuerligt skal følges op på, siger Hanne Nielsen.
Socialrådgivere flygter og bliver ikke erstattet
Ni socialrådgivere er stoppet i Børne- og familieafdelingen, og to af dem er blevet erstattet af vikarer, fortæller Socialrådgiverforeningen.
Derfor er mængden af arbejde også en del højere end det, fagforbundet anbefaler.
- Vores kollegaer i Norddjurs har igennem et år råbt op om, hvad det er, de ikke skal lave, når de ikke kan nå det hele. De får bare at vide, at de skal sænke serviceniveauet, som de synes, er rimeligt sænket i forvejen. Ledelsesmæssigt tager man ikke stilling til, hvilke opgaver de bliver nødt til at nedprioritere, og så bliver det meget tilfældigt, hvad der prioriterer sig selv, siger regionsformand i Dansk Socialrådgiverforening Trine Quist.
Socialrådgiverforeningen har lavet en opgørelse over antallet af sager, hver enkel socialrådgiver har i Børne- og familieafdelingen.
I begyndelsen af juni var der i alt 658 sager fordelt på 13,5 fuldtidsansatte. Det er 48,74 sager i gennemsnit per medarbejder. Dansk Socialrådgiverforenings vejledende tal på området er mellem 25-35 sager per medarbejder.
Derudover er der én medarbejder ansat til at varetage familieindsatsen i flygtningesager. Den medarbejder sidder med 66 sager.
- Vi gennemgår samtlige sager, for at se hvordan det ser ud og for at få et overblik, fortæller socialchef Hanne Nielsen.
Arbejdspres i Norddjurs Kommune
- Otte socialrådgivere er stoppet i Børne- og familieafdelingen siden 2018, og der er ansat to vikarer. Dertil kommer en langtidssygemelding siden januar 2019, som ikke er vikardækket, og så er der netop kommet endnu en arbejdsrelateret sygemelding.
- Alt i alt mangler der i afdelingen ressourcer svarende til 7,4 fuldtidsstillinger, viser medarbejdernes opgørelse.
- Socialrådgiverne i Børne- og familieafdelingen har opgjort deres sagstal til at være 48,74 sager i gennemsnit pr. fuldtidsansat.
- Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på området er 25-35. I Handicapgruppen sidder de med gennemsnitligt 59,6 sager pr. medarbejder, hvor Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal er 35-45 sager.
Kilde: Dansk Socialrådgiverforbund
Undrer sig over færre socialrådgivere
Hanne Nielsen undrer sig over, at der skulle være sket et fald i antallet af socialrådgivere, da udgifterne er de samme.
- Vi har brugt de samme kroner til lønudgifter i afdelingen, siger regnskabet. I 2016 skete der en opnormering på 5,5 rådgiver i afdelingen, og det er det samme antal lønkroner, som bliver brugt nu. Det er aftalt med personalet i afdelingen, at når det er optrevlet, så mødes jeg igen med dem, og vi ser på medarbejdersituationen, siger Hanne Nielsen.
Så kan det ende med, at vi i sidste ende bliver nødt til at gå ud og fjerne et barn fra hjemmet, og det er meget omkostningsfuldt for barn, familie og samfundet.
Men ifølge Socialrådgiverforeningen så er der sket en forringelse.
- Det kan have rigtig store konsekvenser for et barn. Både menneskeligt og økonomisk kan det have store konsekvenser, da en problemstilling kan nå at vokse sig endnu større, end den måske var til at starte med. Så kan det ende med, at vi i sidste ende bliver nødt til at gå ud og fjerne et barn fra hjemmet, og det er meget omkostningsfuldt for barn, familie og samfundet, siger Trine Quist.
I Arbejdstilsynets påbud oplyser medarbejdere om arbejdsmængden: "det er et ´kæmpe bjerg, man ikke kan komme op af´ samtidig med at antallet af underretninger og dermed nye sager stiger".
Vi har igangsat tiltaget, at vi skal bruge en ekstern arbejdsmiljørådgiver, som der også stod, vi skulle i påbuddet fra Arbejdstilsynet. De uklare krav får vi styr på.
Norddjurs Kommune står i en økonomisk presset situation, og der skal spares mange steder. Derfor har de også i Børne- og familieafdelingen fået at vide, at serviceniveauet skal sænkes.
- Selvfølgelig skal man se på, hvordan kan man spare pengene, men det giver ikke mening, at spare dem på et område, hvor man i forvejen, er så presset. Sagstallet er alt for højt, medarbejderne flygter fra området, og det kan have voldsomme konsekvenser for de børn og unge, som vi skal hjælpe, siger Trine Quist.
Bliver taget hånd om problemer
Ifølge Arbejdstilsynets rapport så går problemerne omkring arbejdsmiljø længere tilbage. Her bliver der henvist til en arbejdspladsvurdering fra 2016, hvor 14 medarbejdere svarer følgende:
35% vurderer, at arbejdet ikke er tilfredsstillende koordineret
42% angiver, at overarbejde er et problem
14% vurderer, at der ikke er tydelige mål med opgaverne
71% angiver, at der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefravær
Men ifølge socialchefen, så er der nu ved at blive taget hånd om problemerne.
- Vi har drøftet med medarbejderne i Børne- og familieafdelingen, om der kan være andre måder, vi kan organisere opgaverne og løse tingene på. Vi har den 20. juni taget hul på et forløb med en ekstern arbejdsmiljørådgiver/erhvervspsykolog, som også er en del af påbuddet fra Arbejdstilsynet om uklare krav i arbejdet, fortæller Hanne Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge hende så fik Arbejdstilsynet en afrapportering i april, og fristen for at efterkomme påbuddet er forlænget indtil 16. september.
Kan få store konsekvenser
Ifølge lektor og jurist Caroline Adolphsen, så vil det i sidste ende være kommunalbestyrelsen, som sidder med ansvaret, hvis de lovpligtige frister ikke bliver overholdt.
- Det er ikke den enkelte socialrådgiver, det er ikke det enkelte fagforbund, det er faktisk heller ikke den enkelte afdelingsledelse. Når der i serviceloven står kommunalbestyrelsen, så er det fordi, det er selve kommunalbestyrelsen, som har ansvaret på børneområdet, siger Carolina Adolphsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Det kan indgå i en erstatningssag på et senere tidspunkt, hvis et barn for eksempel bliver udsat for overgreb i den periode, hvor man ikke får behandlet sagen.
Straffen for ikke at overholde gældende lovgivning er ifølge Caroline Adolphsen en næse, men på sigt kan konsekvenserne være endnu større - ikke bare for kommunen, men også for de pågældende børn og familier.
- Det kan indgå i en erstatningssag på et senere tidspunkt, hvis et barn for eksempel bliver udsat for overgreb i den periode, hvor man ikke får behandlet sagen, siger Caroline Adolphsen.
I 2017 blev Slagelse Kommune dømt til at betale to søstre 100.000 kr. hver. Kommunen havde ikke fulgt op, da de modtog underretninger og bekymringer om pigernes forhold hos en plejefamilie. Senere kom det frem, at pigerne var blevet udsat for seksuelle overgreb.
- En del af det der går galt i kommunen, er, at man ikke får undersøgt de underretninger, som kommer ind som en del af undersøgelsen. Man får ikke fuldt op på sagen, siger Caroline Adolphsen.
Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har netop vedtaget, at de skal udarbejde nogle retningslinjer, så politikerne får at vide, når der modtages et påbud af alvorlig karakter. Læs mere om det her.
