- Afklapsning der kan forstås
Skuffet afgående borgmester i Odder
Den blå blok har overtaget magten i Odder, og dermed må Elvin J Hansen (S) sande, at han mister borgmesterposten.
Elvin J. Hansen erkender da også valgnederlaget.
- Jeg er da også skuffet over, at det var så stor en afklapsning, som den vi har fået, og det har vi jo sådan set i samarbjedsgruppen, det må man jo sige. Miljølisten er røget ud, SF har mistet to, vi har mistet én, det er da en afklapsning, der kan forstås, siger Odder Kommunes afgående borgmester, Elvin J. Hansen, (S) til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det bliver efter al sandsynlighed Venstres Uffe Jensen, der overtager borgmesterposten efter Elvin J. Hansen.