Familie føler sig tvunget til at flytte fra lille ø - nu er der ét barn tilbage i daginstitutionen
Familie på syv har fået nok af dårlige pasningsmuligheder og søger nu væk fra Tunø. Men det kan få store konsekvenser for øsamfundet.
Efter to års kamp har Claus Døssing nu givet op og flytter sammen med familien væk fra det lille øsamfund Tunø i Kattegat.
Det har været deres hjem i ni år, og de har elsket det. Men med fem børn og begrænsede pasningsmuligheder ser de sig nu nødsaget til at finde et andet sted at bo.
- Nu har vi snart været i gang i to år med at prøve at få en fastboende pædagog eller få ændret færgetiderne, og de har ikke rigtig været lydhør. At vi rejser nu, er så konsekvensen af det, siger Claus Døssing.
Hvis vi ikke engang kan fastholde de børnefamilier, vi har på øen, vil vi aldrig komme til at tiltrække nogle nye.
Det får ikke kun konsekvenser for familien selv. For udover at eje Tunø Bryggeri er familiefaren også frivillig på øens ambulance og brandbil samt formand for beboerforeningen.
- Når jeg forlader de jobs, så er der ikke rigtig nogen til at tage over, for vi er ikke særlig mange unge på øen. Størstedelen er mellem 60 og 90 år - vi er ti, der er under 55, siger Claus Døssing.
Pædagog kommer med færgen
Tre dage om ugen er det først muligt at aflevere tre af børnene i daginstitution ved 10-tiden, fordi det er der, færgen anløber. Og det harmonerer ikke med også at skulle passe et arbejde, når de sidste to skolebørn har fri klokken halv to, og der ikke er SFO.
- Det er slet ikke nok, når begge forældre går på arbejde, siger Claus Døssing.
I øjeblikket har Tunø pasningsmuligheder i 32 timer. I Odder Kommune er åbningstiden i en daginstitution normalt 52 timer.
Med flytningen af Claus Døssings fem børn vil øens børnetal blive halveret. Det betyder blandt andet, at daginstitutionen fremover kun har ét barn at passe.
Bekymring hos øvrige beboere
Familiens flytning bekymrer flere af øens øvrige beboere.
- Hvis vi ikke engang kan fastholde de børnefamilier, vi har på øen, vil vi aldrig komme til at tiltrække nogle nye, siger Jette Agerholm Olsen, der er forpagter af Tunø Købmandsgård.
Øens graver, Michala Teglgaard Olsen, har selv tidligere haft problemer med at få passet sine børn.
- Vi har stået her rigtig mange gange, og det gør lige ondt hver gang. For jeg synes, øen har så mange gode ting at tilbyde. Men man er simpelthen nødt til at få det mest basale til at fungere, hvis man skal trække børnefamilier herover, siger hun.
Restauratøren Tim Grønbæk mener, at Tunøs fremtid hænger i en tynd tråd, hvis ikke der bliver gjort noget.
- Kan vi ikke se en løsning meget snart, og der kommer nogle ting på bordet, så ender det også med, at vi er nødt til at flytte herfra med vores datter, siger han.
Er det bare et vilkår?
På øen bor lige under 200 mennesker, og spørgsmålet er, om dårligere pasningsmuligheder blot er et vilkår, der følger med, når man bosætter sig på en lille ø.
- Det ville folk fra fastlandet nok sige, men standarden burde næsten være den samme over hele landet. Det burde ikke være sådan, at bare fordi man flytter til en ø, så falder standarden, og man skal klare sig selv. Så er der slet ikke noget liv på øen, siger Claus Døssing.
I udvalget for Børn og Skole i netop Odder Kommune erkender de, at problemet er stort, og vil efter sommerferien begynde at se på, hvad der skal til for at løse det.
Claus Døssing har dog allerede søgt og fået et job på Læsø, hvor familien vil flytte til i stedet.
