Varehus låser dyrebart kød inde

Dyrt oksekød er kommet bag lås og slå for ikke at lokke sarte langfingrede sjæle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er tilsyneladende god forretning i at stjæle oksemørbrad i supermarkedet og sælge dem videre til restauranter.

Det er i hvert fald hypotesen i Kvickly i Odder, hvor der er kommet en lås omkring den disk, hvor det dyrebare kød ligger. Kunder skal derfor spørge personalet for at få låst op og få fingre i kødet.

- Det er jo rigtig trælst, siger varehusdirektør Arne Sørensen.

- Vi havde gemt dem på den anden side af disken, men der så folk dem ikke, siger direktøren.

Han hørte i stedet om glasmontrene med lås og begyndte derfor at bruge dem i disken. 

- Nu er de i den almindelige disk, så man ser dem. Man lægger ikke mærke til låsen, før man skal have en, siger Arne Sørensen.

Direktøren forklarer, at problemet også fandtes før corona, men at der var ro på under pandemien.

Derfor er hans hypotese altså, at de sælges videre til restauranter, som var lukket under corona. 

- Nu er der et marked igen, for der er jo ingen, der kan bruge fem eller ti ad gangen, så hvis nogen spørger efter det, følger vi nok lige med op til kassen, forklarer Arne Sørensen.

- Det er almindeligt kendt i vores branche, at tyve er gået efter det let omsættelige, siger han.

Montren blev installeret i april. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her