Carlsberg aflyser årets J-dag grundet corona

Coronavirusset sætter stopper for årets J-dag. Julebryggen bliver sat til salg, men deles ikke ud til folk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
J-dag er dagen, hvor julebryggen frigives. Foto: Michael Svenningsen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

J-dag er aflyst i år på grund af coronavirus. Det oplyser Carlsberg til Ekstra Bladet.

- Den er aflyst, som man kender den fra tidligere år, siger marketingchef Christian Sveigaard til mediet.

Dermed bliver der ikke delt gratis julebryg ud første fredag i november fra klokken 20.59, hvilket der ellers har været tradition for længe.

Tuborg Julebryg bliver stadig sat til salg, så det er de festlige omstændigheder og smagsprøverne, der er sat en stopper for i år.

Det har ikke været en nem beslutning for Carlsberg at aflyse det årlige arrangement.

- I mange år har det været et tema, at når Tuborg Julebryg kom på gaden, gik vi ud og gav gratis øl. Og vi gjorde det klokken 20.59. Det handler også om at holde et fest på det tidspunkt.

- Det synes vi ikke, tiden er til lige nu, siger marketingchefen til Ekstra Bladet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her