Danskerne slækker på bekymringerne og ser flere i privaten
De faldende smittetal afspejler vores adfærd og gør os mindre bekymrede, viser nye tal fra Hope-projektet.
De faldende smittetal viser sig i vores holdninger til at følge myndighedernes råd.
De nyeste resultater fra Hope-projektet på Aarhus Universitet, der undersøger danskernes adfærd under corona, viser, at danskernes bekymring er faldende.
Læs også:
Undersøgelsen viser, at ti procent færre i dag er bekymrede for konsekvenserne af den nuværende situation med corona end i januar.
Omkring 70 procent svarer, at de er bekymrede, og det er det laveste bekymringsniveau siden september 2020.
Det viser sig også ved, at vi ser flere, og at vi er mindre opmærksomme på at holde afstand.
Og det hænger ifølge professor Michael Bang Petersen, som leder projektet, sammen med faldende smittetal, vi har set fra januar til nu.
- Når vi ikke føler, at truslen er så overhængende, er vi mere tilbøjelige til at invitere naboen over til kaffe, siger han.
Han understreger, at det er negativt for epidemikontrollen, at vi ser flere, men at det ser ud til at være godt for vores trivsel.
Genåbningsdebatten raser & frygten falder, kontakterne stiger og langsigtet kommunikation efterspørges.
— Michael Bang Petersen (@M_B_Petersen) February 20, 2021
Men 75 % bakker stadig op om politikken - det højeste tal i de lande, vi undersøger.
Ny statusrapport fra @HopeProject_dk: https://t.co/aa40f4cK2P #dkpol #dkmedier 🧵[1/8] pic.twitter.com/6lzGX85oBu
Siden januar er sket et fald i andelen, der føler sig stressede. Ifølge Michael Bang Petersen kan det hænge sammen med, at vi ser flere.
Man skal dog også tage højde for årstidens effekt for vores mentale helbred og det, at de mindste er kommet tilbage i skolen, siger han.
Opbakningen til regeringens brug af restriktioner er fortsat høj. 75 procent mener, at regeringen har ført den nødvendige politik for at håndtere corona.
- Det ser ikke ud som, at der er det samme genåbningspres fra befolkningen, som man måske kunne få et indtryk af, når man følger debatten, siger Michael Bang Petersen.
På uddannelsesområdet er opbakningen til regeringens restriktioner faldet. Siden januar er opbakningen faldet 10 procentpoint fra 85 procent, der støtter op om restriktionerne, til 75 procent.
- Restriktionerne på uddannelsesområdet rammer mange hårdt. Både de unge, som er sendt hjem, men også familier, som får syn for sagen og kan se, hvordan det påvirker trivslen, siger Michael Bang Petersen.
Sådan har adfærden ændret sig under nedlukningen
Den nyeste opdatering af undersøgelsen, som udkom fredag 19. februar, viser følgende udvikling:
- 75 procent mener, at regeringen fører den nødvendige politik for at håndtere coronavirusset.
- 70 procent svarer, at de i nogen eller høj grad er bekymrede og frygter konsekvenserne af den nuværende situation med corona. Siden januar er det et fald på ti procentpoint, og bekymringsniveauet er det laveste siden september 2020.
- Andelen, der er meget opmærksomme på at undgå forsamlinger, er faldet fra omkring 75 procent til 70 procent.
- Folks gennemsnitlige antal daglige kontakter er steget en smule. I februar ser vi i gennemsnittet to familiemedlemmer og venner, hvor tallet i januar lå nærmere halvanden.
- Omkring 50 procent angiver, at de i høj grad har ændret adfærd under coronaudbruddet. Det er et lille fald sammenlignet med januar, hvor omkring 60 procent svarede det samme.
- Omkring 30 procent i alderen 16-34 år føler sig stressede. I januar svarede 40 procent, at de var stressede.
- Af de 35-55-årige svarer lidt over 20 procent, at de føler sig stressede. I januar var det omkring 30 procent, der følte sig stressede.
- Bekymringen specifikt for den britiske mutation B117 er faldet. 29,5 procent er i februar 'meget enige' i, at mutationen er bekymrende. Det er ti procentpoint færre end i januar, hvor 39,8 procent svarede det samme.
Kilder: Hope-projektet på Aarhus Universitet
