De ekstra feriepenge kan koste varmechecken
I 2020 fik mange udbetalt ekstra feriepenge, og det er indkomsten det år, der er afgørende for varmehjælp.
Det bliver den samlede hustands indkomst for to år siden, der kommer til at afgøre, om man kan få udbetalt den skattefri varmecheck som kompensation for de himmelfarende energipriser.
Det fremgår af et lovudkast, som netop er sendt i høring, skriver Jyllands-Posten.
Men netop i 2020 fik mange danskere udbetalt feriepenge.
Og det kan ende med at have betydning for, om en hustands samlede årsindkomst ligger over grænsen, påpeger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos.
2,3 millioner borgere fulgte regeringens anbefaling og fik udbetalt de indefrosne feriepenge.
- Man bliver altså straffet for at gøre det, som regeringen anbefalede at gøre dengang. Det er gak, siger cheføkonomen.
Kan stå i helt anden situation
Desuden påpeger han, at mange kan stå i en helt anden økonomisk situation end for to år siden.
Nogle har måske været studerende, men har et velbetalt job i dag, mens andre kan have mistet deres job.
Checken på 3750 kroner bliver automatisk udbetalt og målrettes husstande med en årsindkomst på mindre end 550.000 kroner.
Indtægterne for alle, der har fælles folkeregisteradresse, skal lægges sammen. Varmechecken skal blandt andet gå til husstande, som opvarmes af gasfyr.
Efter aftalen om varmehjælp, som regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale og Kristendemokraterne står bag, er energipriserne steget endnu mere. Det skyldes den russiske invasion i Ukraine.
Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) indkaldt aftalepartierne til forhandlinger om yderligere varmehjælp fredag morgen.
Den første varmecheck kan først udbetales til august og september. Det har mødt kritik fra mange sider.
/ritzau/
