Ejere af landejendomme danner ny forening: Vil kæmpe mod 'overgreb'

Vrede ejere af landejendomme stifter en ny forening, Landbrugsret, som skal kæmpe imod grundskyldsstigninger og få stoppet det, de mener, er et 'overgreb'.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Iben Louise Birkkjær vil gerne melde sig ind i ny forening.

Sidste brev er blevet sendt fredag. Vurderingsstyrelsen har nu givet omkring 15.000 ejere af ejendomme på landet besked om, at deres landejendom skattemæssigt fremover bliver betragtet som en almindelig ejerbolig. 

Og det betyder, at de berørte ejeres grundskyld kommer til at stige. Det har gjort en lang række boligejere, som TV2 Østjylland har talt med, både bekymrede og vrede. 

Jens Thaysen fra Horsens kalder det 'fuldstændig urimeligt', Erik Faber fra Solbjerg mener, det er 'voldsomt' og Iben Louise Birkjær fra Toustrup fortæller, at skattesmækket skaber 'stor usikkerhed'. 

Ny forening stiftes 

På kort tid har en Facebook-gruppe mod de nye ejendomsvurderinger af små landbrug fået over 10.000 medlemmer. Lisa Poulsen, der bor på Nordvestsjælland, har sammen med nogle andre taget initiativ til at stifte foreningen Landbrugsret denne weekend. 

Planen er, at de berørte 'kan få hjælp til at stoppe dette overgreb', som det bliver præsenteret i Facebook-gruppen. 

Foreningen vil med juridisk hjælp vil udforme en formular til at lave en indsigelse, så medlemmerne får de rigtige og nødvendige ting med i deres klage, som de har 14 dage til at indgive til Vurderingsstyrelsen.

- Vi mener, at alle skal sørge for at skrive klage over den her omklassificering. Når man gør det på et andet grundlag, end den er købt, så er det i vores øjne ekspropriering uden erstatning, siger hun til TV 2

Ejendomme der skifter kategori


21.000 ejendomme skifter kategori som følge af den nye ejendomsvurderingslov.

Omkring 15.000 skifter kategori fra skov- og landbrug til almindelig ejerbolig.

Omkring 1.600 skifter fra ejerbolig til skov- eller landbrugsejendom.

Endelig har omkring 4.500 ejendomme fået besked på, at kategorien ændres fra skov- eller landbrugsejendom til erhvervsejendom.

Kilde: Vurderingsstyrelsen

Iben Louise Birkjær fra Toustrup er glad for udsigten til en ny forening.

- Jeg har helt sikkert tænkt mig at melde mig ind. For jo mere vi står sammen i fælles front, jo stærkere står vi, siger hun. 

- Jeg er selv snotforvirret, og det tror jeg også, mange andre er. Det giver god mening, hvis vi kan få noget fælles juridisk bistand, så alle 15.000 ikke skal ud og hyre deres egen advokat, siger Iben Louise Birkjær.

Hendes grundskyld er med den nye kategorisering blevet firdoblet, så hun fremover skal betale omkring 8.000 kroner mere i skat om året.

- Der skal sikkert postes nogle penge i den nye forening. Juridisk bistand er jo ikke gratis. Men det vil jeg gerne bidrage til, for på sigt får det her store konsekvenser, siger hun. 

Iben Louise Birkkjær synes, det er urimeligt, at hendes grundskyld nu er firdoblet.

Klage til EU's landbrugskommisær

Den nye forening bakkes op af en allerede eksisterende forening for små landbrug: "Frie Bønder – Levende Land", der taler de små og naturvenlige landbrugs sag.

Formand Tonny Klinch Hansen fortæller til TV 2, at Vurderingsstyrelsens nye kategorisering er, "noget af det værste, der er sket i hele landbrugets historie".

Foreningen har allerede skrevet et brev til EU’s landbrugskommissær, fordi foreningen mener, at den nye lovgivning går imod EU’s nye politik om bedre miljø og mere biodiversitet i landbruget.

Derudover bliver der er i Facebook-gruppen 'Netværk mod nye ejendomsvurderinger af små landbrug' også arbejdet på et borgerforslag imod de nye kategoriseringer. 

KOMPLICEREDE REGLER

De regler, der rammer Iben Louise Birkkjær, stammer fra en lov, der blev vedtaget i folketinget tilbage i 2017.

Loven ændrer skatten for de små landejendomme, der ikke længere bliver brugt til erhverv, men som i realiteten er villaer ude på landet med meget store haver.

Lidt forenklet er kravet for at bevare status som landbrug efter de nye regler, at der foregår erhvervsmæssig dyrkning af afgrøder eller erhvervsmæssig husdyrproduktion.

Når ejendommen ændrer status vil ejendomsskatten typisk stige og svare til niveauet for villaer og parcelhuse.

Der er lavet en overgangsordning, der betyder, at man kan beholde den nuværende status, så den nye skat først rammer nye ejere, når ejendommen bliver solgt. Det er dog betinget af, at man ikke laver ombygninger eller forbedringer på ejendommen.

Overgangsordning formilder ikke

Vurderingsstyrelsen oplyser, at alle modtagere af breve fra Vurderingsstyrelsen har 14 dage til at gøre indsigelse, hvis grundlaget for ændringen er faktuelt forkert. Derefter har ejendomsejeren seks uger til at gøre brug af en særlig overgangsordning.

»Overgangsordningen giver ejerne mulighed for selv at vælge, om ejendommen fortsat skal være kategoriseret som hidtil, selv om ejendommen efter de nye regler egentlig skulle skifte status til ejerbolig – og dermed ny beskatning. Derfor kan langt de fleste beholde deres gamle skat,« forklarer Christoffer Marquardt Pahle i en pressemeddelelse.

Men muligheden for at benytte en overgangsordning anser stifter af den nye forening, Lisa Poulsen, ifølge TV 2 ikke som en formildende omstændighed.

Ordningen forhindrer nemlig ejerne i at foretage ændringer, lave tilbygninger og lignende på ejendommen uden at ryge ud af overgangsordningen. Desuden vil ejendommen sandsynligvis falde i værd, når den engang skal sælges, fordi beskatningen bliver højere for den nye ejer.

Michael Aastrup Jensen mener, at hele Folketinget har sovet i timen, da den i 2017 vedtog loven, som nu rammer mange ejendomsejere. Og det er ikke godt nok, mener han Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Politiker: Folketinget har snorksovet

Venstrepolitiker Michael Aastrup Jensen har tidligere sagt til TV2 Østjylland, at han ikke er stolt af den nye lovgivning. Han mener, der skal findes en løsning. 

Reglerne stammer fra en lov, som blev vedtaget af Folketinget i 2017.

- Det var et næsten enigt Folketing, som vedtog det. Vi har alle et hovedansvar for at få løst det her, konstaterer han.

Hvorfor er det først seks år efter, I finder ud af, at det er galt?

- Det er desværre først nu, vi har fundet ud af, at det får vidtrækkende konsekvenser. Hele Folketinget har sovet i timen, og det er ikke godt nok. Der er alt for mange love, som går gennem det her Folketing. Når det sker, så skal vi sørge for at gøre det bedst muligt, siger folketingsmedlemmet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her